Den svenske regerings finanslovsforslag: Skattelettelser på arbejde, tillæg til kommuner og regioner samt øgede klimaudledninger

Regeringen giver Sveriges kommuner og regioner yderligere 16 milliarder kroner, hvilket ikke anses for tilstrækkeligt ifølge Sveriges Kommuner og Regioner, SKR. Skatten på arbejde nedsættes med 11 mia. til fordel for lav- og mellemindkomster. Prisen på brændstof vil næste år blive reduceret ved at sænke afgifterne samt reducere blandingen af biobrændstoffer. Samtidig nedjusteres statens budget for klima og miljø for andet år i træk, og udledningen af drivhusgasser vil stige med op til 10 millioner ton kuldioxidækvivalenter frem mod 2030. At budgetforslaget har klimapolitisk slagside møder kritik fra oppositionen, der mener, at klimaarbejdet går baglæns. Budgettet kritiseres også fra højre, blandt andet for at mangle en reformdagsorden og for ikke at sænke skatterne tilstrækkeligt.

Den svenske økonomi er i dag præget af en svag konjunkturudvikling med faldende væksttal og fortsat høj inflation. Vendingen kommer i 2025, mener regeringen.

– Inflationen er på vej ned, og det er glædeligt, men den er stadig alt for høj. Hvis den kurve bider sig fast, risikerer vi en endnu mere drastisk økonomisk nedtur, sagde Elisabeth Svantesson (M) på pressemødet, da regeringen præsenterede sit finanslovsudspil.

Det er årsagen til, at regeringen ifølge finansminister Elisabeth Svantesson (M) fremlægger et forsigtigt budget, der ikke vil drive inflationen yderligere.

Velfærd modtager den største andel af regeringens investeringer – 11 milliarder svenske kroner til skattelettelser på arbejde
I alt investerer regeringen 39 milliarder i årets efterårsfinanslov. De fleste af statens investeringer går til regioner og kommuner, som generelt modtager 16 mia. kroner i tillæg og målrettede offentlige tilskud. En velkommen besked, men det er ikke nok, mener SKR.

– Der er stadig et stort hul i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Så stort, at man er nødt til at fortsætte med at holde igen samt effektivisere for at kunne styre økonomien på lang sigt, siger Anders Henriksson, formand for SKR til TT.

SKR forventer et samlet underskud på 28 mia. kroner i både kommuner og regioner næste år – 22 mia. svenske kroner alene i regionerne.

Samtidig sænkes skatten på arbejde med i alt 11 milliarder kroner. Det vil være en styrkelse af det såkaldte lønindkomstskattefradrag, som medfører en skattenedsættelse for arbejdsindkomst. Det fradrag blev indført i Sverige i 2007 og er gradvist blevet udvidet. Reformen er hovedsagelig rettet mod lav- og mellemindkomster. Forslaget vil blive finansieret ved at sætte indekseringen af tærsklen for statslig indkomstskat på pause næste år. Pensionister modtager også en reduceret skattesats gennem et forhøjet grundfradrag, som er den laveste grænse, når en indkomstmodtager begynder at betale indkomstskat, samt gennem indeksering og automatiske forhøjelser.

Lavere afgift på brændstof, øget udledning og barberet budget for klima og miljø
En anden stor udgiftspost på budgettet vil være en skattenedsættelse på fossile brændstoffer på i alt 6,5 milliarder svenske kroner. Lavere brændstofpriser var et af regeringens store valgløfter sidste år, og med den planlagte nedsættelse af reduktionsforpligtelsen forventes prisen ved pumpen at falde med 2,60 SEK pr. liter benzin og 6 SEK pr. liter diesel næste år.

Samtidig vurderer regeringen selv, at udledningen af drivhusgasser ifølge regeringens finanslovsudspil vil stige i Sverige både i 2024 og 2025. Efter regeringens skøn vil udledningen frem til 2030 stige med 5,9-9,8 millioner ton kuldioxidækvivalenter som følge af beslutninger truffet mellem 1. juli 2022 og 1. juli 2023. Ud over afgiftsnedsættelsen på fossile brændstoffer er det frem for alt den foreslåede reduktion af klimakravene til brændstoffer – hvilket betyder reduceret iblanding af biobrændstoffer i både benzin og diesel – der vil øge udledningen. Regeringen vurderer ligeledes, at nedsættelsen af den såkaldte reduktionsforpligtelse betyder, at Riksdagens transportmål for 2030 ikke nås, hvilket ellers er en reduktion på 70 pct. i udledningerne i forhold til 2010.

Mindsket administrationsbevilling til de fleste myndigheder på én pct
Finansloven lægger op til en generel besparelse i staten på godt 1,1 mia. Det betyder en reduktion på én procent i de fleste myndigheders administrationsbevillinger. Universiteter og højere læreanstalter vil få et lavere opsparingskrav, svarende til en halv pct, mens både retsvæsenet og forsvaret vil blive undtaget. Andre eksempler på besparelser er bevillingen til klimatilpasningsforanstaltninger, som vil falde fra 137 mio. kroner til 90 mio. kroner til Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap, hvilket er det svenske civilberedskab MSB, samt 250 mio. kroner mindre til landets studieforeninger, som vil modtage i alt 1,8 mia.

Kritik fra både højre og venstre
Socialdemokraterna kritiserer regeringen for ikke at investere nok i velfærd og kalder finansloven passiv i forhold til dagens økonomiske situation. Svenskt Näringsliv, Sveriges pendant til Dansk Erhverv, mener, at regeringen mangler en reformdagsorden.

– Sverige har Europas laveste vækst, hvilket påvirker husholdninger, virksomheder og velfærd. Men man kan vende den negative udvikling med endnu flere tiltag, der forbedrer vores forretnings- og investeringsklima samt gør det mere lønsomt at arbejde og uddanne sig, siger administrerende direktør Jan-Olof Jacke i en skriftlig kommentar til Dagens Nyheter, DN..

Moderaternas Ungdomsforbund kritiserer også det budget, som deres moderparti har fremlagt, blandt andet på grund af manglende klimapolitik.

– Finansloven indeholder initiativer til at sænke afgifterne på fossile brændstoffer. Samtidig reduceres bevillingerne til klima og miljø for andet år i træk. Ifølge regeringen selv vil dette føre til øget udledning frem til 2030. Hvis man skal have en chance for at nå klimamålene, skal man samtidig hæve kuldioxidafgiften, siger forbundsformand Douglas Thor i en skriftlig udtalelse til DN.
(News Øresund)

Fakta: Efterårsbudget
Finanslovens udgifter foreslås at beløbe sig til i alt 1.331 mia. kroner i 2024.
Den svenske regering fremlægger et budget med reformer for 39 milliarder kroner. Blandt de vigtigste initiativer kan nævnes:

– 16 mia. i generelle og målrettede offentlige tilskud til kommuner og regioner
– 11 mia. til nyt skattefradrag for lønindkomst
– 6,5 mia. i nedsættelse af afgifter på benzin og diesel
– 4 mia. til politiet
– 4 mia. til “Klimatklivet” – en investeringsstøtte, der kan søges af virksomheder, kommuner, regioner og organisationer i hele Sverige for at investere i fossilfri fremtidig teknologi
– 2 mia. til erhvervsuddannelserne

Kilde: Regeringen

Læs også:
Den svenske regering sænker afgiften på brændstof næste år – var et stort valgløfte
Den svenske regering sænker skatten for lønmodtagere i efterårets finanslov