Danmark
Forvirring og frustration i grænseregionerne over forskellige coronaregler
Indbyggere og virksomheder i grænseregionerne har oplevet store problemer med blandt andet pendling, skat, information og socialt liv på tværs af grænsen. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Øresunddirekt og de øvrige nordiske grænsetjenester har lavet for Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd.
1669 personer har deltaget i undersøgelsen om hvilke problemer, de har oplevet i forbindelse med de nordiske landes forskellige coronastrategier. Otte ud af ti har svaret, at de forskellige coronastrategier har skabt problemer for dem. For grænsependlerne har det været svært at vide om de skulle følge retningslinjer og restriktioner i arbejdslandet eller bosætningslandet og generelt er der usikkerhed omkring den grænseregionale information. Samtidig anser 67 procent, at det har været svært at kunne mødes med sine familier i et andet nordisk land og 59 procent, at de har oplevet grænsekontrollen som problematisk.
– Kortlægningen viser med stor tydelighed, hvorfor det er så vigtigt, at vores nordiske lande samordner sine indsatser i krisetider. Når grænserne bliver lukket i områder, hvor man i årtier har levet et liv, hvor en grænse bare er en linje på kortet, så får det store effekter for menneskerne i disse regioner, siger Bertel Haarder, formand for Grænsehindringsrådet i en pressemeddelelse.
I Øresundsregionen er der en større andel af de som har svaret, som anser, at de eller deres virksomhed i meget høj grad har været berørt af Covid-19 end i norden som helhed. Der er også flere, 73 procent, som svarer, at de har oplevet øget bekymring i forbindelse med socialsikring ved hjemmearbejde. Bekymring i forhold til hjælpepakkerne til virksomheder, de forskellige restriktioner omkring smittespredning og mangel på grænseregional information er også noget som optager de fleste af de som har svaret i Øresundsregionen.
Undersøgelsen er udarbejdet af Øresunddirekt, Grensetjänsten Sverige-Norge og Nordkalottens Gränstjänst/Grensetjeneste samt Info Norden for Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråd. Den baseres på et onlinespørgeskema via hvilket grænsetjenesterne har samlet svar fra indbyggere og virksomheder i grænseregionerne i Norden. (News Øresund)
-
Danmark11 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Life Science11 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Danmark9 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Politik9 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
-
Infrastruktur11 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Infrastruktur11 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund9 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Energi9 måneder agoRekordlave priser på benzin i Sverige
