Göteborg kan på 10 år gå fra seks særligt udsatte områder til et

I 2020 var der seks, i dag er der fire, og i 2030 er der måske kun ét “særligt udsat område” tilbage i hele Göteborg. Det mener Göteborgs almene boligselskab, AB Framtiden, der administrerer 75.000 lejligheder i byen. Men skoleresultaterne spøger.

For fire år siden havde Göteborg seks såkaldte “særligt udsatte områder”. Det er en beskrivelse, som det svenske politi bruger om områder, der er “præget af en generel modvilje mod at deltage i retsprocessen.” Blandt andet områder, hvor der er mange kriminelle, og hvor det er svært for politiet at varetage deres opgaver.

På nuværende tidspunkt er der fire områder, men i 2030 kan det være nede på ét område. Det mener Göteborgs almene boligselskabs moderselskab AB Framtiden i en statusrapport inden for det, der kaldes “strategi for udviklingsområder”, skriver Dagens Nyheter. Virksomheden ejer og administrerer 75.000 lejligheder i byen.

Halvdelen så mange gøteborgere bor i et “særligt udsat boligområde”

Vurderingen af udviklingen tager blandt andet udgangspunkt i lejernes erfaringer, dialogmøder samt samfundsøkonomisk udvikling. Desuden tager vurderingerne også højde for politiets opdaterede situationsbillede af de udsatte områder fra sidste år.

Beregnet på dette grundlag bor halvt så mange, 41.000 mennesker, nu i et “særligt udsat” område sammenlignet med for fire år siden.

Af de seks udsatte områder Hammarkullen, Bergsjön, Biskopsgården, Hjällbo, Lövgärdet og Tynnered/Frölunda torg anses kun førstnævnte for at have “vanskelige betingelser” for at nå målene inden 2030. Resten har ifølge DN “gode udsigter”.

Der er afsat 11 mia. svenske kroner til strategien. 3,5 milliarder kroner går til det, der kaldes “superforvaltning”: Bedre belysning, tryggere kældre, udskiftning af låse, ambitiøs rengøring, fjernelse af graffiti med mere. Resten af budgettet er afsat til renoveringer og ikke mindst nybyggeri.

Skoleresultaterne er bekymrende

Selv om meget går i den rigtige retning, er skoleresultaterne noget bekymrende, ifølge statusrapporten. Den viser, at mange elever i visse udsatte områder ikke får karakterer, som er tilstrækkeligt høje til, at de kan starte i gymnasiet.

“Spørgsmålet er særligt vigtigt, fordi unge, der ikke gennemfører skoleforløbet, har større risiko for at ende i kriminelle miljøer,” står der i situationsrapporten ifølge DN. (News Øresund)