Københavns nye, mere omfattende klimaplan møder hård kritik

Københavns kommende klimaplan flytter fokus fra CO2-udledning i byen til forbrugsbaseret udledning. I stedet for at måle hvor meget, der udledes i især København, medregnes al udledning, uanset hvor den stammer fra, fra varer og tjenester, som forbruges i København.

Det nye forslag til en klimaplan møder hård kritik, blandt andet fra økonomiprofessor Mogens Fosgerau, der mener, at København får en minimal reduktion i CO2-udledning for et astronomisk beløb.

Den klimaplan, som var gældende frem til 2025, havde fokus på at reducere CO2-udledningen i København. I den nye plan for 2035 ændrer Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod fra venstrefløjspartiet Enhedslisten, sit mål til i stedet at reducere udledningen fra københavnernes samlede forbrug.

Den nye plan, der sigter mod at reducere forbrugsudledningen med 50 pct. inden 2035, vil også omfatte ting som kødforbrug og ferierejser.

Milliarder til kollektiv trafik

Blandt andet skal der investeres 3 mia. danske kroner (knap 4,4 mia. SEK) i kollektiv trafik og mobilitet, mens biomasse udfases fra fjernvarmeproduktionen til fordel for vedvarende energi.

Den nye klimaplan, som er sendt til høring i de politiske udvalg, bliver mødt med hård kritik. Mogens Fosgerau, professor i økonomi ved Københavns Universitet, sabler planen ned i et interview med Altinget:

– København får en minimal CO2-reduktion for et astronomisk beløb.

Svært at måle og beregne

Peter Kruse-Andersen, lektor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, mener, at det er markant sværere at måle forbrugsbaseret udledning sammenlignet med det tidligere mål for hvor meget, der udledes i København. Han er også kritisk over for, at det kun er byens direkte investeringer, som indrapporteres, ikke omkostningerne for samfundet. Derved bliver det umuligt at tage stilling til omkostningerne i forhold til fordelene.

Kruse-Andersen peger også på, at Danmarks miljøarbejde vurderes ud fra den territoriale udledning i Danmark. Derfor kan det ændrede fokus gøre det sværere for Danmark at leve op til sine internationale forpligtelser.

Kritikken er også kommet fra andre politiske partier, der mener, at klimaplanen blander sig for meget i københavnernes hverdag.

Barfod: Det kræver handling nu

Line Barfod understreger i et skriftligt svar til Altinget, at København er en af verdens rigeste byer og selvfølgelig bør gå forrest i klimaarbejdet. Hun skriver også, at “det er let for økonomer at sidde i deres elfenbenstårn, højt hævet over oversvømmelserne, og kigge på sine regneark”. Barfod mener, klimaforandringerne allerede kan mærkes i Danmarks kommuner, og at der skal handles nu for at forhindre, at det bliver endnu værre.

Fakta: Tre måder at måle udledning på

Der er tre måder at beregne udledning af CO2 og andre drivhusgasser på.

Territorial udledning. Beregner udledningen inden for et bestemt område. Den måling blev brugt i Københavns klimaplan for 2025.

Produktionsbaseret udledning. Territorial udledning plus international transport. For udledning inden for et land er totalen mere eller mindre den samme som for territorial udledning.

Forbrugsbaseret udledning. Beregning af udledning fra varer og tjenester, der forbruges i et bestemt område, uanset hvor udledningen i produktionen fandt sted. Det er den måde, som Københavns klimaplan for 2035 beregnes på.
(News Øresund)