Lysere udsigter for både svensk og dansk økonomi

Den økonomiske afmatning var ikke så slem, som prognoserne frygtede for et år siden, og flere signaler tyder nu på, at både dansk og svensk økonomi er på vej mod bedre tider. I Danmark har det hastige fald i inflationen ført til et hurtigt opsving i reallønnen. Den svenske økonomi vil fortsat være tynget af faldende forbrug, men rentefølsomme husholdninger og virksomheder kan se frem til flere rentenedsættelser fra Riksbanken, hvis prognoserne holder. Det var en retning mod en lysere økonomi for 2024 og 2025, der blev formidlet under ejendomskonferencen Real Estate Øresund i Malmø torsdag.

Sammenlignet med forventningerne for et år siden har flere økonomier i den vestlige verden klaret sig overraskende godt. Det er den almindelige opfattelse i mange lande, siger Swedbanks seniorøkonom Pernilla Johansson.

– Vi troede, det ville blive værre. Da vi kiggede ind i 2023 i begyndelsen af sidste år, forudså vi, at det svenske BNP ville falde med 1,5 pct. Det er ikke sket. Til gengæld har vi heller ikke set nogen vækst, og økonomien er stort set gået i stå, siger hun.

I Danmark har det hastige fald i inflationen, der i december lå på 0,7 pct. fra år til år, og den historisk høje lønvækst betydet, at danskernes realløn allerede er begyndt at rette sig til niveauet fra begyndelsen af 2022. Samtidig fortsætter beskæftigelsen med at overraske positivt.

– Succesen i servicesektoren er relativt jobintensiv i forhold til industrien, så det er en del af forklaringen på udviklingen. Så er der jo også bare et element af, at det største problem for rigtig mange virksomheder i rigtig mange år har været at finde den arbejdskraft, de skulle bruge. Det vil sige, at de holder fast i den arbejdskraft, de har, og de anstætter gerne flere, når der er en forventning om, at de får brug for det. Det tror vi er noget, der kommer til at stoppe på et tidspunkt, siger Danske Banks cheføkonom Las Olsen.

Dansk økonomi klarer sig også lidt bedre end Sveriges i øjeblikket. Men bag Danmarks positive væksttal står den store medicinalindustri – og frem for alt Novo Nordisk – som samlet set sætter skub i dansk økonomi, påpeger Las Olsen.

– Der ville have været som minimum stagnation eller et slag tilbagegang i dansk BNP sidste år, hvis det ikke havde været for Novo Nordisk, der har øget sin produktion i et omfang. Så det gør hele forskellen.

På den svenske side af Øresund er det primært det kraftige fald i forbruget blandt rentefølsomme husholdninger, der fortsat tynger svensk økonomi. Men situationen er også meget tvedelt, påpeger Pernilla Johansson.

– Hvis vi ser på den samlede eksportsektor for både varer og tjenesteydelser, ser vi, at den ligger et godt stykke over trenden. Så på en måde kan man tale om et boom i denne del af økonomien, siger hun og fortsætter:

– Den svage svenske krone betyder, at det, vi eksporterer, bliver billigere. Men jeg tror også, at det har lidt at gøre med eksporttypen. For eksempel har Sverige en masse serviceeksport til USA, som er vokset kraftigt i løbet af det seneste år.

Vendingen for svensk økonomi forventes først næste år med en relativt hurtig og stærk genopretning på tre procent i BNP ifølge Swedbanks seneste prognose.

Forværret arbejdsmarkedssituation – men de officielle renter er på vej ned

I både Sverige og Danmark er arbejdsmarkedssituationen blevet forværret det seneste halve år. I Skåne er væksten i beskæftigelsen også aftaget mere end i andre storbyregioner.

– Hvis man ser på den afmatning, vi nu ser på det svenske arbejdsmarked, er det meget tydeligt, at den begynder at sprede sig til hele landet. Sammenlignet med for et halvt år siden er der markant færre steder i landet, der fortsat har en stærk vækst i beskæftigelsen, siger Pernilla Johansson

På grund af den svagere arbejdsmarkedssituation forventes den svenske arbejdsløshed at stige og toppe på 8,5 pct. i år ifølge Swedbanks januar-prognose. En lignende tendens ses på det danske arbejdsmarked – men stigningen i ledigheden sker fra historisk lave niveauer og nærmer sig nu 3 pct. Statistikken er dog ikke fuldt ud sammenlignelig landene imellem.

Mens situationen fortsat er meget barsk for mange husholdninger og virksomheder, er der enighed blandt de to økonomer om, at de pengepolitiske renter i udlandet er på vej ned i år, da inflationen nu er faldet meget hurtigere end forventet i flere dele af verden. Riksbanken er nu også begyndt at give nye signaler om, hvor styringsrenten er på vej hen i fremtiden, påpeger Pernilla Johansson, der ser frem til en første rentenedsættelse i maj. Men der vil være stor forskel på, hvor hurtigt og hvor meget renten bliver sænket i år. Hurtigere, ifølge Pernilla Johansson.

– Faktisk tror vi, at det vil ske ret hurtigt, når man nu ændrer kurs og begynder at sænke renten. For Sverige betyder det en styringsrente ved årets udgang på 2,75 pct. og ned til 2 pct. i løbet af næste år.

Fortsat risici forude med hensyn til den fremtidige inflationsudvikling

Men trods noget lysere udsigter venter der ifølge Las Olsen stadig større usikkerheder og risici ude i fremtiden end i tidligere økonomiske nedture.

– Jeg er bekymret for, hvad der foregår i Mellemøsten, men for at det skal udløse en ny omgang høj inflation og en markant aftryk på europæiske økonomi, tror jeg, det skal blive markant værre, end det er i øjeblikket, siger han og fortsætter:

– Samtidig er den inflation, der blev så høj for tre år siden, et symptom på, at der er noget, vi ikke helt forstår ved inflationsprocessen. Der er mange, der kigger på erfaringerne fra 1970’erne, hvor man kunne se, at når man bedst som man troede, at nu var inflationen under kontrol, så kom der så nogle effekter, der fik den til at stige igen. Det kan vi være bekymrede over.

For Sveriges vedkommende fremhæver Pernilla Johansson tre potentielle risici for den fremtidige inflationsudvikling: Geopolitisk uro, en svagere krone og ny prisadfærd.

– De geopolitiske risici er der, men jeg deler Las’ opfattelse af, at der indtil videre er meget få indikationer på, at dette er noget, der kan have stor indflydelse på inflationen globalt end for den sags skyld i Sverige. Man kan se et scenarie, hvor kronen vil svækkes yderligere, men spørgsmålet er, hvor meget det rent faktisk vil påvirke inflationen. Vi så, at den svagere krone havde stor indflydelse på inflationen for et par år siden. Men det var også i et helt andet miljø, hvor efterspørgslen så helt anderledes ud. Selv hvis kronen skulle svækkes nu, tror jeg, at risikoen for, at dette vil have meget stor effekt på inflationen, er ret lille.

Den ændrede prisadfærd blandt virksomhederne, som Riksbanken selv fremhæver som en fremtidig risiko for inflationen, er heller ikke noget, som Pernilla Johansson tror, vi vil se varige effekter af i fremtiden.

(News Øresund)