Mens en rekordlang regeringsdannelse i Sverige nærmer sig en afslutning, lyder startskuddet til Danmarks valgkamp 2019

Stefan Löfven, partileder Socialdemokraterna. Foto: News Øresund

Fredag d. 18. januar skal riksdagen stemme om Stefan Löfven (S) som kommende statsminister, der dermed kan tage hul på sin anden mandatperiode som statsoverhoved. Samtidig skal der afholdes Folketingsvalg i Danmark senest 17. juni 2019, og med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye sundhedsreform kan man ane startskuddet på de danske valgkampe.  

Stefan Löfven skal for anden gang på fire måneder stå foran riksdagens medlemmer i en statsministerafstemning.

Fredag kan meget vel blive kulminationen på fire måneders politisk dødvande i svensk politik, hvor en blokoverskridende overenskomst – den såkaldte ’januaraftale’ – mellem Socialdemokraterna (S) og Miljöpartiet (MP) på den ene side og Centerpartiet (C) og Liberalerna (L) på den anden side kan have muliggjort en funktionsdygtig regering.

Vänsterpartiet (V), der traditionelt anses for at være støtteparti til S, blev med januaraftalen sat ud af spil, da aftalen dikterede, at V ikke skulle have politisk indflydelse, såfremt S og MP ville have C og L’s støtte i en statsministerafstemning.

Det betød samtidig, at V ikke umiddelbart var interesserede i at støtte S og Stefan Löfven i en given afstemning, hvilket giver koalitionen S+MP/C+L et samlet antal mandater på 167, hvilket ikke er nok til at opnå majoritet: 175 mandater.

Dermed kan oppositionspartierne Moderaterna (M), Kristdemokraterna (KD) og Sverigedemokraterna (SD) i forlængelse af V modsætte sig en S+MP-regering ved at samle 182 nej-stemmer mod Stefan Löfven. Men V har nu forhandlet videre med S og vil efter formandens, Jonas Sjöstedt (V), udsagn stemme blankt – herved kan oppositionen kun mønstre 154 stemmer imod en Löfven-ledet regering, hvilket ikke er nok til at underkende den jævnfør reglen om negativ parlamentarisme.

Kongerunde

Som i Danmark skal den kommende statsminister, såfremt Löfven altså vinder afstemningen fredag, mødes med landets monark for officielt at blive statsminister. Det sker mandag d. 21. januar, hvortil Löfven også skal have forberedt en liste over de personer, han vil have som ministre i sin regering.

Det vides allerede nu, at visse personer i Löfvens første regering ikke ønsker at fortsætte i anden mandatperiode: Alice Bah Kuhnke (S), kultur- og demokratiminister, frafalder ministerlisten for i stedet at fokusere på at blive valgt ind i EU-parlamentet (der er valg til EU i 2019 også).

Derudover stopper Gustav Fridolin (MP), uddannelsesminister, helt som frontfigur for MP, og stiller dermed heller ikke op som fortsættende minister.

Folketingsvalg 2019 

Samtidig som flere og flere brikker for alvor falder på plads i svensk politik, lægges de første brikker i det kommende Folketingsvalgs puslespil. Der skal senest være valg i Danmark d. 17. juni, og man er allerede nu begyndt at ane konturerne for en kommende valgkamp.

Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede nemlig under ugen en længe ventet sundhedsreform. Sundhed er desuden et emne, der ligger øverst på listen over vigtige emner for danske vælgere.

I et Øresundsregionalt perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at sundhedsreformen sigter på at nedlægge de fem regioner, der siden opførelsen af dem har stået for styringen af sundhedssektoren. For nedlægges regionerne, mister det dansk-svenske samarbejde Greater Copenhagen to centrale medlemmer – nemlig Region Hovedstaden og Region Sjælland. (News Øresund)