Infrastruktur
Molslinjen henter ny direktør fra det opkøbte rederi Forsea
Kristian Durhuus, administrerende direktør for rederiet Forseas, bliver ny administrerende direktør for Molslinjen, der bl.a. driver færgetrafikken mellem Odden og Aarhus, Ystad og Bornholm og efter opkøbet af Forsea i efteråret også mellem Helsingør og Helsingborg. Molslinjen er siden 2021 ejet af det svenske venturekapitalselskab EQT via Nordic Ferry Infrastructure, som også ejer det norske rederi Torghatten, der driver en række færgeruter i Norge.
”Nu skal ForSea og Molslinjen integreres til ét sammenhængende rederi, som er rustet til især den kommende og igangværende grønne omstilling, som bliver afgørende for skibsfarten de kommende år”, siger Kristian Durhuus i en pressmeddelelse.
Molslinjens nuværende administrerende direktør Carsten Jensen bliver ny administrerende direktør for Nordic Ferry Infrastructure, NFI, der har hovedkontor i Oslo. NFI er et holdingselskab, der er dannet af det svenske venturekapitalselskab EQT for ejerskabet af Molslinjen og Torghatten. EQT beskriver i en pressmeddelelse NFI og de to rederier Molslinjen i Danmark og Torghatten i Norge som flydende broer med i alt 65 ruter, over 100 skibe og 16 millioner passagerer om året. Molslinjen driver 9 danske færgeruter, herunder ruter til Sverige og Tyskland. Ifølge NFI vil de to selskaber fortsat operere som to separate selskaber (News Øresund).
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
