Følg os på

Øresund

Ny Facebook-gruppe sætter fokus på grænsehindringer for Øresundspendlere

Publiseret

 

Ny Facebook-gruppe sætter fokus på grænsehindringer for Øresundspendlere. Foto: News Øresund - Johan Wessman

Pia Jacobsen har startet Facebookgruppen ”Øresundspendler – I klemme mellem 2 lande”, som en reaktion på at hun, som pendler, blandt andet har fået problemer med socialforsikring og har mistet sin danske stemmeret. Hun håber at gruppens medlemmer vil kunne hjælpe hinanden med at håndtere grænsehindringer og andre problemer, samt få fokus på dem overfor politikere og medier. Efter mindre end en uge har gruppen over 300 medlemmer.

Usikkerhed om den fremtidige pension, vanskeligheder med at få banklån, når indkomsten kommer fra et andet land, at pendlere der bor i Danmark, er udelukkede fra digitale tjenester i Sverige, og at pendlere der misforstår eller ikke er kender til bestemte regler får store beløb i restskat eller i form af andre betalingskrav. Der er mange spørgsmål, der stilles i den nystartede Facebook-gruppe. Et stort antal af dem er kendte grænsehindringer mellem Danmark og Sverige, men ikke nødvendigvis for dem, der støder på dem.

For Pia Jacobsen var det netop frustrationen over de konstante vanskeligheder, der fik hende til at oprette gruppen.

– Jeg har pendlet i 23 år mellem Danmark og Sverige og er stødt på det ene problem efter det andet. Jeg er selv havnet i en rigtigt svær situation, når det gælder socialforsikringen. Derudover har jeg været irriteret i mange år over, at du ikke kan stemme i Danmark, når du bor i Sverige, selvom du er dansk statsborger. Man skal betale skat men kan ikke være med til at bestemme. Nu har jeg fået dobbelt statsborgerskab, så jeg kan stemme igen, i Sverige. Jeg synes også, at en mærkelig regel uden proportioner, at du betaler til dansk a-kasse, når du arbejder i Danmark, men hvis du bliver arbejdsløs, havner du i svensk a-kasse og får den lave kompensation, der er i Sverige, siger hun.

Målet med at samle mennesker i en gruppe er ifølge hende, at pendlerne skal være i stand til at støtte hinanden og rådgive om strategier for at håndtere de problemer, der opstår.

– Måske kan vi også få visse ting ændrede. Jeg håber, at nogen kan se det absurde i det her system, siger hun.

Yderligere et formål er at give mennesker en mulighed for at fortælle om hvad de har oplevet og på den måde rense luften.

– Jeg tror, at mange mennesker er vrede over, at de er kommet i klemme. Det skaber så mange udfordringer ud over alt det andet man har i hverdagen, siger Pia Jacobsen.

Hun håber, at gruppen kan hjælpe med at bringe denne form for grænsespørgsmål tilbage i fokus.

– Nu har der været meget fokus på grænsekontrol, og de er et problem i sig selv.

Men der er også mange andre problemer, som vi burde tale om, siger hun.

News Øresund – Anna Palmehag

Fakta: Ifølge den seneste tilgængelige statistik, fra 2015, pendler 18.600 personer, inklusiv øvrigeinkomsttagere, mellem Sverige og Danmark. Kilde: Ørestat

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige3 dage ago

Sverige og Ukraine vil styrke forsvarsinnovation i Kiev – åbner nyt center

Samarbejdet inden for forsvarsinnovation mellem Ukraine og Sverige bliver yderligere fordybet med etableringen af et svensk-ukrainsk forsvarsinnovationscenter i Kiev, Ukraine....

Øresund3 dage ago

10 år siden Sverige indførte midlertidig kontrol ved de indre grænser – som stadig er gældende

Onsdag den 12. november er det 10 år siden, Sverige indførte midlertidig kontrol ved de indre grænser for trafik fra...

Danmark4 dage ago

Børsen skal genopføres med svensk fyrretræ

Børsen i København vil blive genopbygget som bygningen stod i fordums tid. Det betyder, at man skal bruge træ fra...

Miljø4 dage ago

Rapport: For store mængder af farligt giftstof er pumpet fra Lynetteholmen ud i Øresund

Der er fundet for høje mængder af giftstoffet cyanid i vand, der er blevet pumpet direkte fra byggeriet af halvøen...

Infrastruktur4 dage ago

Region Skåne imødegår Trafikverkets plan – vil prioritere Vestkystbanan og Södra Stambanan

To vigtige jernbaneprojekter i Skåne blev nedprioriteret i Trafikverkets forslag til en national infrastrukturplan. Nu kæmper Region Skåne om både...

Sverige4 dage ago

Rapport: Lavere priser på andelslejligheder i Sverige end i 2021

Svenske andelslejligheder i kommuner uden for storbyerne falder i værdi. Det viser en ny analyse fra Swedbank og Sparbankerna. De...

Danmark5 dage ago

Premiere på DSB’s nye EuroCity-togvogne på ruten København–Hamborg

Mandag var der premiere på DSB’s nye røde EuroCity-togsæt, som skal indsættes på ruten København-Hamborg. DSB oplyser, at de hos...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.