Erhverv
Øget interesse for møde mellem venturekapital og iværksættere i Øresundsregionen
Når danske iværksættere for tredje gang møder internationale venturekapitalister på konferencen TechBBQ på Operaen i København er antallet af deltagere steget fra 300 til 1.000. Interessen for Øresundsregionens iværksættere mærkes også gennem sommeren nye iværksætterweekend Camp Ven.
”TechBBQ er årets største start-up-begivenhed i i regionen,” siger Karsten Deppert til News Øresund.
Han er selv iværksætter i Helsingborg og en af initiativtagerne til den nye Camp Ven, hvor over 70 iværksættere og venturekapitalister skal mødes på en ø midt i Øresund en weekend i august. En uge senere starter Media Evolution ”The Conference”, hvor over tusind deltagere mødes i Malmö for at tale innovation og digital udvikling.
”Både danske og svenske iværksættere, businessengle og nøglepersoner er inviteret til Camp Ven,” fortæller Karsten Deppert.
Målsætningen er at få iværksættere og venturekapitalister til at mødes og dele erfaringer.
En tilsvarende målsætning findes bag TechBBQ, som arrangeres på Operaen i København på onsdag med over tusind deltagere især fra Danmark men også fra Sverige og det øvrige Europa. En af ildsjælene bag TechBBQ er iværksætteren Klaus Nyengaard, som er kendt som lederen, der gjorde takeaway-virksomheden Just-Eat.dk til en international succes med børsnotering i London.
Klaus Nyengaard fortæller til Berlingske, hvordan internationale virksomheder som Index, Highland og Passion har fået øjnene op for Københavns tech-iværksættere. Et tegn på den øgede interesse for Københavns iværksættere er, at han aftenen inden TechBBQ fik arrangeret et møde, hvor 35 lovende danske iværksættere kunne møde 25 venturekapitalister fra hele Europa.
”Havde vi forsøgt at afholde sådan en aften for bare tre år siden, ville det ikke kunnet lade sig gøre. Vi vil ikke kunne have lokket 25 af de allerbedste investorer i Europa til at tilbringe så lang tid i København.” (News Øresund)
Tre iværksætterkonferencer i Øresundsregionen:
TechBBQ i København (20. maj)
Camp Ven (14.-16. august)
The Conference i Malmö (18.-19. august)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

