Følg os på

Interviews

Øresundspendlere og initiativtagere til Facebook-gruppe for pendlere: “Det handler om en dobbeltkontrol af grænsependlerne”

Publiseret

 

Pia Jacobsen er administrator af Facebook-gruppen "Øresundspendler – i klemme mellem 2 lande". Foto af Pia: Tine Tietgen. Baggrundsfoto: News Øresund

Tre spørgsmål til Pia Jacobsen, administrator af Facebook-gruppen “Øresundspendler – i klemme mellem 2 lande”, der har næsten 5.000 danske og svenske medlemmer. Hvis der indføres en ny ID-kontrol i begyndelsen af april, som foreslået af den svenske regering, risikerer det ifølge hende at føre til længere rejsetider og øget besvær for Øresundspendlerne, samtidig med at mange pendlere er forhindret i at arbejde hjemmefra med mere end 25 procent på grund af den nuværende Øresundsaftale om socialsikring. Hun påpeger også, at pendlerne ikke er imod at grænsekontrol udføres, men siger, at hvis der indføres en ny ID-kontrol, vil der være tale om en dobbeltkontrol, hvor passagererne dels bliver kontrolleret, når de stiger på toget i Københavns lufthavn og dels under det svenske politis grænsekontrol på Hyllie station.

Hvad forventer du, at der vil ske, hvis der indføres ny ID-kontrol ved indrejse i Sverige?
– Jeg tror, at mange pendlere vil give op. Det vil jo være et tilbageslag for regionen. Først var der ID- og grænsekontrol i 2015, så kom coronapandemien, og nu er vi i gang med en ny runde af kontroller. Stationen i lufthaven i Kastrup er heller ikke udformet til grænsekontrol. Man har aldrig tænkt tanken at der skulle være en grænsekontrol dér. Der kan komme lange ventetider og flere aflyste tog.
– Der er faktisk tale om en dobbeltkontrol af grænsependlere, idet der først foretages en kontrol i Kastrup, inden man stiger på toget, og derefter en grænsekontrol i Hyllie. Der er jo ikke sket noget i toget under rejsen over Øresundsbron. Det er derfor lidt misvisende at kalde det en ID-kontrol. Vi er egentlig ikke imod ID-kontrol i sig selv, men det rækker med én kontrol. Noget, som jeg tænker på fra sidste gang (ID-kontrollen i 2015-2016), er, at bilerne fik lov til at køre over, så på den måde kunne man komme ind i Sverige. Det er en slags symbolpolitik, mener jeg, fordi de fleste har et ID med sig, selv om man er på flugt, og derfor tror jeg, at man kun vil kunne stoppe meget få ved en sådan kontrol. Så det er bare besværligt, og det er på bekostning af arbejdspendlernes liv og tid. Jeg kan huske fra sidste gang, at folk oplevede stress og fik angstanfald i toget. Man ved ikke, hvornår man kommer hjem, og man skal måske hente sine børn, så det ville være en meget presset situation at havne i igen.

Den 20. april mødes Danmarks og Sveriges samarbejdsministre i Greater Copenhagen Task Force. Hvordan håber du, at Sverige og Danmarks samarbejdsministre kan løse situationen for Øresundspendlerne, hvis der indføres ID-kontrol?
– Jeg håber, at man kan finde en løsning, der er mere fleksibel end den sidste runde af ID-kontroller. Enten at man kun har én kontrol, eller man kan have ID-kontrol på rullende tog.
– Med hensyn til ID-kontrollen og alle de ulemper, som vi nu oplever, er jeg sikker på, at mange kunne tænke sig at arbejde hjemmefra. Men så har vi problemerne med den sociale lovgivning, som virkelig vil sætte pendlere i klemme, fordi man ikke må arbejde hjemmefra i mere end 25 procent, fordi den danske arbejdsgiver så skal betale arbejdsgiverafgift til Sverige. Så man kan heller ikke arbejde særligt meget hjemmefra. Desuden har nogle mennesker ikke noget ID-kort eller kørekort, og hvis deres pas er udløbet, kan det tage seks måneder i Sverige at få et nyt. Så der har vi et andet problem.

Hvad vil du gerne sige til de nye grænsependlere, der kommer til nu?
– Først og fremmest vil jeg sige, at de bør overveje deres muligheder og se, om de har tiden til pendlingen, for ellers kan det lægge et stort tidspres på dem, hvis de skal hente børn eller lignende. Men hvis man har fundet dit drømmejob, og synes, at man har tiden, det kræver at pendle uden at blive stresset, så er det altid spændende at arbejde i et andet land, og det er også økonomisk bedre at arbejde i Danmark end i Sverige. Det kræver dog, at du må ofre noget i din fritid, ikke mindst i den periode, vi kan se frem til. Så jeg råder dem til at sætte sig ind i nogle af reglerne, inden de begynder at pendle, f.eks. ved at kontakte Øresunddirekt eller deltage i en pendlergruppe på Facebook, så de kan se, hvilke problemstillinger der kan opstå.

(News Øresund – Erik Ottosson)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Formanden for Dansk Folkeparti taber retssag om injurier

Fredag kom afgørelsen i retssagen, som Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt rejste mod Radikale Venstres partiformand Martin Lidegaard. Retten på...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Riksdagen siger nej til Andersson som statsminister

Der er gået lidt over en måned siden det svenske valg. Torsdag blev det første statsministervalg afholdt, hvor Riksdagen valgte...

Erhverv1 dag ago

Innovationsbureauet Vinnova ønsker at investere milliarder i syv teknologier – AI først på markedet

Det svenske innovationsagentur Vinnova foreslår syv statslige accelerationsprogrammer for strategiske teknologier og har øget statslige investeringer i forskning og udvikling...

Norden1 dag ago

Øget fokus på innovation og konkurrenceevne i STRING Megaregions nye strategi

Det tysk-dansk-svensk-norske samarbejde STRING Megaregion har vedtaget en ny strategi. Ud over en grøn megaregion og udvidet infrastruktur mellem Hamborg...

Øresund1 dag ago

Ny dansk kæmperegion vil påvirke Øresundssamarbejdet fremover

Et rekordstort antal pendlere og rejsende krydser lige nu sundet. Øresund har tillige udviklet sig til at være Nordens mest...

Erhverv1 dag ago

Startup i Malmø har hele Norden som platform

To af grundlæggerne går stadig på gymnasiet. Ikke desto mindre har Malmø-startuppen ReloopDesign, en nordisk platform for cirkulær handel, omkring...

Sverige1 dag ago

Malmö Airport tilbyder direkte flyrute til Visby

Det gotlandske flyselskab Brommaflyg annoncerer, at de i marts næste år vil lancere en direkte flyrute mellem Malmö Airport og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.