Life Science
Regeringen diskuterer national vaccineproduktion med Novo Nordisk Fonden
Den danske regering er i dialog med blandt andre Novo Nordisk Fonden om national vaccineproduktion for at bekæmpe coronavirus. Fonden har i forvejen engageret sig i virusbekæmpelsen ved at bidrage med over en halv milliard kroner til testkapacitet og forskningsstøtte.
Den danske regering er i dialog med Novo Nordisk Fonden om mulighederne for at etablere en national vaccineproduktion mod coronavirus.
Det fortæller Erhvervsministeriet og Danmarks rigeste fond til Berlingske.
– Vi har i den seneste tid haft drøftelser med life science-branchen for at få input til, hvilke forhold der skal belyses, så der er et godt grundlag for beslutninger om vaccineproduktion i Danmark. Jeg kan sige, at der i den forbindelse blandt andet er dialog med Novo Nordisk Fonden, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til avisen.
Tidligere har Novo Nordisk Fondens formand, Lars Reiben Sørensen, og direktøren i Lægemiddelindustriforeningen (Lif) Ida Sofie Jensen været skeptiske over for planer om vaccineproduktion mod coronavirus på dansk grund, da et offentligt-privat samarbejde eksempelvis i EU-regi vil fungere bedre, som Berlingske tidligere har omtalt.
Regeringen og støttepartierne Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti (SF) har derimod talt for lokal produktion, og Danmark etablerede tidligere i marts en fond med Østrig og Israel, hvor landene skal samarbejde om research, udvikling og opbygning af produktionsfaciliteter til vacciner mod coronavirus.
I forvejen har Novo Nordisk Fonden bidraget med 250 mio. kroner til etablering af Test Center Danmark, som blev etableret i april 2019 for at øge testkapaciteten i Danmark, og 460 mio. kroner er dertil blevet bevilliget til projekter, forskning og udvikling i relation til coronavirus. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark11 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Danmark10 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Life Science10 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Infrastruktur10 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund11 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur10 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Politik7 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
