Følg os på

Samfund

Risiko for vandmangel i Skåne – inspiration at hente i Danmark

Publiseret

 

Vandstanden i det sydlige Sveriges søer er meget lav, og nu er Skåne i risiko for vandmangel. Foto: Jenny Andersson/News Øresund

Med sommeren lige om hjørnet og vandstanden lavere end nogensinde, står Skåne over for en forventet vandmangel. Efter en længere periode med mindre nedbør opfordres husholdningerne nu til at reducere deres vandforbrug. Til sammenligning bruger danskerne langt mindre vand end svenskerne.

 Vandstanden i Vombsjön og Bolmen i Småland er ekstremt lav for årstiden, rapporterer SVT. Disse søer forsyner 1 million af Skånes 1,4 millioner indbyggere med vand. Resten af indbyggere får deres vand via grundvand, men det er også ved at slippe op.

Den 21. april meddelte Sveriges Geologiska Undersökning (SGU), at der er risiko for vandmangel i Skåne på grund af det lave grundvandsniveau. I løbet af de sidste to år har det sydlige Sverige fået mindre nedbør end normalt, og der har været ringe genopfyldning af grundvandsreservoirer. Den lave vandstand skaber et dårligt udgangspunkt for sommeren, hvor der normalt vil være tørkeperioder. Der er nu risiko for, at visse brønde vil tørre ud, eller at vandkvaliteten forringes.

 Tid til at spare på vandet

SGU konstaterer, at vandstanden er under normalen i flere områder rundt omkring i Sverige. Ud over Skåne ser Gotland, Öland og Småland ud til at være i risikozonen for vandmangel.

Rigeligt med regn vil ikke kunne løse problemet her og nu. Det skyldes, at regnvand normalt når at fordampe eller bliver absorberet af planter, før det når grundvandet, rapporterer Sydsvenskan. Nu opfordres forbrugerne til at spare på vandet; blandt andet tage kortere brusebade og genbruge vand. Hvis man kigger over Øresund, er der inspiration at hente.

 Danskere forbruger mindre vand

I Danmark er vandforbruget betydeligt lavere end i Sverige. Svenskere forbruger dagligt omkring 140 liter vand per person, mens danskerne kun bruger 100 liter. Denne markante forskel i vandforbrug kan skyldes, at drikkevand er betydeligt dyrere i Danmark. En liter vand koster næsten 12 øre i Danmark, men kun fem øre i Sverige. Spørgsmålet om, hvorvidt Sveriges drikkevand bør stige i pris, undersøges i øjeblikket i et forskningsprojekt på Malmö Universitet.

Overordnet set bestræber virksomheden Sydvatten sig på at efterligne Danmark og bringe forbruget i Sverige ned på samme niveau. Danmark står derimod over for andre udfordringer, især når det gælder kvaliteten af drikkevandet. Adgang til rent drikkevand var et heftigt debatteret emne under årets valgkamp i Danmark, efter at pesticidrester over grænseværdien blev fundet i flere drikkevandsbrønde.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund5 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv5 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige5 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige6 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Øresund6 dage ago

Fokus på Bornholm i Sverige og Danmarks beredskabssamarbejde

I efteråret indleder Länsstyrelsen Skåne et beredskabssamarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) om udfordringerne ved at håndtere hændelser, der bedst...

Miljø6 dage ago

Trendbrud: Skåne udleder flest drivhusgasser i Øresundsregionen

Skåne er den region i Øresundsregionen, som udleder mest CO2, og har en højere udledning end gennemsnittet i Sverige. Der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.