Bæredygtighed
Stadsarkitekterne: Sådan bliver året som arkitekturhovedstad for København (og Malmø)
København er arkitekturens hovedstad i 2023 og fejrer det med initiativet “Copenhagen in Common.” Men Malmø deltager også i festlighederne under overskriften “Malmö in the Making.” Men hvordan ser samarbejdet mellem byerne ud? Og hvordan vil byerne udvikle sig i fremtiden?
Det diskuterede Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs og Malmøs ditto Finns Williams på konferencen Real Estate Øresund den 9. februar.
Københavns “hemmelige steder”
Camilla van Deurs fortalte om projektet “Open house”, som de har sammen med Arkitektur Center. Der åbner de 50 “hemmelige steder”, der normalt er lukket for offentligheden.
– Inden for en uge havde 62.000 mennesker tilmeldt sig. For mig er det et udtryk for, at der er en kæmpe interesse fra offentligheden for at lære mere om deres by, siger Camilla van Deurs.
Hun fortæller, at København sammen med resten af byerne i Øresundsregionen er truet af stigende vandstand og andre klimaforandringer; et andet projekt er rettet mod virksomheder, der vil eksperimentere med andre og mere bæredygtige byggematerialer.
Den mest internationale by i Skandinavien
Finn Williams, der for nylig af magasinet Rum blev udnævnt til Sveriges mest magtfulde inden for design og arkitektur, talte om initiativet “Malmö in the Making”.
– Billedet af Malmø er en segregeret by, men virkeligheden er selvfølgelig meget mere kompleks end overskrifterne. Vi har en usædvanlig sammenhængende bystruktur med ekstraordinær mangfoldighed, med et flertal af minoriteter og en meget ung befolkning. For mig skaber det en forudsætning for at skabe Skandinaviens mest internationale by, siger Finn Williams.
Byplanlægning som integration
Visionen er at bruge byplanlægning til at udvikle et integreret Malmø. I år vil der være omkring 30 arrangementer rundt omkring i byen. Det drejer sig blandt andet om byvandringer med børn som guider, designdage samt debatter om, hvordan man sikrer sig plads til kultur og kunst i byen.
– Vi ønsker at udforske alle disse spørgsmål i samarbejde med “Copenhagen in Common”. Vi vil ikke konkurrere med København, men spille på Malmøs styrker: At byen har en vilje til at udvikle sig. København ser på, hvad de har til fælles, mens vi i Malmø er interesseret i at diskutere vores forskelligheder samt hvordan, vi kan blive endnu bedre, siger Finn Williams.
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
