Følg os på

Øresund

Fortsat trafikvækst og højere overskud for Øresundsbroen

Publiseret

 

Trafikken over Øresundsbron fortsætter med at stige, viser statistik fra Øresundsbro Konsortiet for årets første ni måneder 2025. Foto: News Øresund

Den opadgående tendens fortsætter for Øresundsbroen, hvor trafikken når nye rekordniveauer. I årets første ni måneder noterer alle trafiktyper en stigning samtidig med, at overskuddet øges. I gennemsnit passerede 22.730 køretøjer over broen hvert døgn, en stigning på 6,4 procent. Antallet af pendlerrejser i bil steg med knap ti procent til 5.953 per døgn, mens godstrafikken steg med fire procent til 1.960 køretøjer per døgn.

– Trafikken over broen stiger og har aldrig tidligere nået de niveauer, vi har set i år. Så 25 år efter broens indvielse er forbindelsen vigtigere end nogensinde for pendlere, erhvervsliv og for oplevelserne på den anden side af sundet, siger Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbron, siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet, i en pressemeddelelse.

– Pendlingen over Øresundsbroen var stærk sidste år. Men pendlingsrejserne fortsætter med at stige. Særligt glædeligt er det, at det ikke kun bliver foretaget flere pendlerture, men også at flere mennesker pendler over broen.

Den øgede trafik betød, at Øresundsbroens indtægter steg med 88 millioner til 1.941 millioner danske kroner i årets første ni måneder. Overskuddet før værdiregulering steg med næsten lige så meget, 84 millioner, til 1.363 millioner.

At antallet af kontantbetalende bilister, som passerer over broen, steg med fire procent til 4.140 køretøjer per døgn, skyldes ifølge broen en øget trafik fra Tyskland.

Andelen af grønne køretøjer, som drives af el eller brint, er steget fra 13,9 procent i september 2024 til 19,3 procent i september i år.

Køretøjstrafikken over Øresundsbroen
(antal køretøjer per døgn jan–sept 2025 og ændring i procent sammenlignet med samme periode 2024)

Personbiler: 20.608 (+6,6%)
heraf
Fritidstrafik med aftale: 7.825 (+7,2%)
Kontanttrafik: 4.140 (+4,0%)
Pendlerrejser med aftale: 5.953 (+9,8%)
Forretningsrejser med aftale: 2.690 (+2,4%)
Godstrafik: 1.960 (+3,9%)
Busser: 162 (+11,0%)

I alt: 22.730 (+6,4%)

Sådan opsummerer Øresundsbroen rekordsommeren
• August: 881.625 passager (+7,6 % sammenlignet med den seneste rekord i 2024)
• Juli: 959.642 passager (+3,9 % sammenlignet med den seneste rekord i 2023)
• Juni: 773.408 passager (+7,1 % sammenlignet med den seneste rekord i 2024)
• Døgnrekord: Lørdag den 26. juli – 36.782 passager (1.258 flere end den tidligere rekord)
• Weekendrekord: 25.–27. juli – 104.376 passager (over 4.000 flere end den tidligere rekord)
• Ugerekord: Uge 31 (28. juli–3. august) – 227.718 passager

(News Øresund)

Denne nyhed er en uafhængig og journalistisk vurderet del af projektet »Grænsependling over Øresund med fokus på unge«, hvor Øresundsinstituttet og News Øresund er en selvstændig part. Projektet er medfinansieret af Interreg ÖKS.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern17 timer ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur5 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige5 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation5 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern5 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark5 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur6 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.