Infrastruktur
Øresundsbroens administrerende direktør: Med fortsatte gebyrer kan vi fjerne flaskehalse i Skåne
Spørgsmålet om fortsatte gebyrer på Øresundsbroen handler i stigende grad om, hvordan fremtidige overskud skal bruges; ikke hvorvidt gebyrerne skal fjernes. “Med disse penge vil vi kunne fjerne næsten alle flaskehalse i hele Skåne, og om 15 år vil Skåne have verdens bedste transportinfrastruktur,” sagde Linus Eriksson, broens administrerende direktør, under en paneldebat. Samtidig understregede den regionale politiker Anna Jähnke (M), at politikernes fokus i Skåne udelukkende er, hvordan overskuddet bør bruges.
Tekst: Erik Björck/News Øresund
Mandag blev der afholdt en paneldebat i Malmö Stadshus, hvor spørgsmålet om Øresundsbroens fremtidige gebyrer var i fokus. Debatten handlede om, hvorvidt broen fortsat skal være underlagt afgift, selv efter at de lån, der blev optaget til at bygge broen, er betalt ud.
Den svenske stats halvejerskab af Øresundsbro Konsortiet sker via Svedab AB, og det er Svedabs andel af overskuddet, der kan være relevant at bruge i den nærmeste fremtid. Det skyldes, at Svedab vurderer, de vil være gældfri i 2029, noget News Øresund tidligere har skrevet om.
Ifølge Linus Eriksson, administrerende direktør for Öresundsbron og paneldeltager, er det noget af en ikke-sag. Det skyldes, at han mener, den nuværende regeringsaftale mellem Sverige og Danmark, som udløber i 2050, betyder, at broafgiften vil bestå.
Eriksson påpeger, at lånene i Svedab vil være betalt af længe inden, samt at han gerne ser overskuddet gå til investeringer i transportinfrastruktur i lokalområdet, i lighed med den model, som findes i Danmark.
– Pengestrømmen fra Öresundsbron kunne allerede i dag bruges til at låne penge. Med disse penge vil vi kunne fjerne næsten alle flaskehalse i hele Skåne, så Skåne om 15 år vil have verdens bedste transportinfrastruktur uden en eneste skattekrone, sagde Linus Eriksson under paneldebatten.
Samtidig understreger han, at selskabet i sidste ende ikke har nogen holdning til, hvordan ejerne vælger at bruge overskuddet; men at det er rimeligt, at der findes en klar model for, hvordan midlerne håndteres.
Regional politik farver debatten
Anna Jähnke (M), medlem af i Region Skåne og formand for regionsudviklingsudvalget, deltog også i panelet. Hun sagde, at diskussionen om broafgifter ser anderledes ud i den politiske verden.
– Fjernelse af broafgifter diskuteres ikke aktivt. Det, vi diskuterer, er dog, at vi mener, det er meget positivt, at regeringen åbner for at bruge overskuddet fra broen til investeringer i Skåne, sagde Jähnke.
Da hun selv bor i Helsingborg og har talt for HH-forbindelsen, ser hun mange risici ved helt at fjerne gebyrerne. En sådan ændring ville sandsynligvis være stærkt generende for de private selskaber, der driver færgetrafikken mellem Helsingborg og Helsingør. Derudover kunne finansieringen af en ekstra fast forbindelse over Sundet blive vanskeliggjort, hvis Øresundsbroen ikke længere var underlagt afgifter.
Jähnke er ikke alene om at sætte fokus på færgetrafikken. Linus Eriksson gør det også, og han understreger, at færgetrafikken sandsynligvis betyder, at broafgiften ikke kan afskaffes.
– Regeringens aftale fastslår, at prisfastsættelsen skal tage højde for, at der er kommerciel færgetrafik i det nordlige Øresund. Hvis broen bliver gratis, risikerer vi at vælte Öresundslinjen, hvilket regeringen har sagt ikke må ske,” sagde Eriksson.
SNS-rapport
Paneldebatten blev arrangeret af tænketanken SNS i forbindelse med præsentationen af en ny rapport, der analyserer netop dette emne. Baggrunden er, at regeringen i sin infrastrukturlov fra 2024 foreslog, at indtægterne fra Øresundsbroen skulle kunne bruges til at finansiere ny transportinfrastruktur.
Rapporten har en socioøkonomisk tilgang, men finder ikke noget klart tab af effektivitet på dette område. Baseret på den socioøkonomiske beregning er det derfor svært at sige, om forslaget i sig selv er godt eller dårligt.
Johan Nyström, en af forfatterne til rapporten og forsker i økonomi ved VTI og Nyfou, ønsker dog at fremhæve nogle centrale risici ved regeringens forslag. Nyström understreger, at regeringens forslag indebærer et brud med svensk praksis for finansiering af transportinfrastruktur. Han mener, den reelle risiko er, at det kan få uventede konsekvenser for infrastrukturplanlægningen i resten af landet. Det skyldes, at spørgsmålet ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt, hvilket ifølge ham er hovedproblemet.
– Infrastruktur bør aldrig bygges for at kunne finansiere anden infrastruktur. Det kan ikke og må ikke være formålet med infrastrukturen, understregede Nyström under sin præsentation.
Spørgsmålet om overskuddet på Øresundsbroen handler ikke kun om regionale investeringer i Skåne, men ifølge Nyström kan det ændre, hvordan Sveriges transportinfrastruktur finansieres i fremtiden.
-
Danmark10 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Politik10 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
-
Øresund10 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Energi10 måneder agoRekordlave priser på benzin i Sverige
-
Arbejdsmarked3 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked5 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Danmark12 måneder agoMette Frederiksen inviterede nordiske statsledere på middag – og tog på lynrejse i Europa
-
Infrastruktur11 måneder agoSJ indsætter hurtigtog mellem København og Göteborg




