Følg os på

Turisme/kultur

Mandlige filmskabere kan fratages svensk filmstøtte

Publiseret

 

Anna Serner, administrerende direktør for Svenska Filminstitutet, truer med at fratage mandlige filmskabere markedsstøtte, såfremt filmbranchen ikke aktivt hjælper til med at udbedre den ulige kønsfordeling, der er i branchen. Foto: Svenska Filminstitutet – Marie-Therese Karlberg

Svenska Filminstitutet vil fratage støtte til markedsføring af film for mandlige filmskabere, hvis ikke branchen får flere kvinder bag kameraet. Det bedyrer administrerende direktør for instituttet, Anna Serner.

Det kniber med kønsfordelingen i Sveriges filmbranche. Her er fordelingen af manusforfattere samt instruktører ikke nær den 50/50 fordeling, som Svenska Filminstitutet ønsker af branchen.

Derfor truer instituttets administrerende direktør, Anna Serner, nu med at fratage samtlige mandlige filmskabere markedsstøtte.

– Hvis ikke vi ser, at branchen hjælper os med at nå 50/50 bag kameraerne, også på de store budgetter, vil vi øremærke hele 2020-årets markedsstøtte til udelukkende kvindelige filmskabere, siger hun til Kulturnyheterna ifølge SVT Nyheter.

– Vi er nødt til at se flere ansøgninger med flere kvinder. Vi er nødt til at se flere film med kvinder bag kameraerne, også på de store budgetter, for der er problemet størst.

Og når der først er kommet flere kvinder bag kameraerne, vil det sidenhen få flere kvinder foran kameraerne, mener Anna Serner:

– Jeg er overbevist om, at det vil ændre sig. Men jeg er også overbevist om, at det vil tage generationer, inden vi har nået en situation, hvor vi ikke engang skal tænke på køn, og det er det, som alle vil have. Man vil jo bare være sig selv, og ikke sit køn, siger hun.

Fakta: Svenska Filminstitutet

Svenska Filminstitutet, Sveriges pendant til Det Danske Filminstitut, blev grundlagt i 1963 i samarbejde mellem regeringen og filmbranchens forskellige aktører.

Instituttet har til opgave at ”stimulere svensk filmliv”, hvilket de blandt andet gør via økonomisk støtte. I den forbindelse råder instituttet over en række støtteordninger, hvor ”markedsordningen” er den pulje af støttemidler, som Anna Serner truer med at fratage de mandlige filmskabere.

Markedsstøtten er øremærket de mest kommercielle filmprojekter, hvor det forventes, at filmen kan lokke mere end 200.000 personer til lærredet. Markedsstøtten udgør omtrent en tredjedel af den samlede filmstøtte.

Udover markedsordningen råder instituttet over otte andre støtteordninger. For 2018 ligger deres støttebudget på 315 millioner svenske kroner.

Kilde: Svenska Filminstitutet.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern2 dage ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur5 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige6 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation6 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern6 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark6 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur7 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.