Erhverv
Jan-Olof Jacke tager over som adm. dir. for Svenskt Näringsliv

Jan-Olof Jacke er ny administrerende direktør for arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv. Foto: Sören Andersson – Svenskt Näringsliv
Senere på året overtager den 53-årige Göteborg-borger Jan-Olof Jacke rollen som administrerende direktør for arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Han er på nuværende tidspunkt administrerende direktør for den svenske afdeling af det milliardomsættende medicinalfirma AstraZeneca.
Jan-Olof Jacke erstatter senere på året Carola Lemne som administrende direktør for Svenskt Näringsliv. Udover at have stået i spidsen for den svenske afdeling af AstraZeneca siden 2013 sidder Jan-Olof Jacke også i bestyrelsen for Svenskt Näringsliv, men overtager altså chefpladsen senere på året.
Med den nye rolle vil han blandt andet arbejde på at styrke Sveriges internationale rolle:
– I øjeblikket har vi et lille hak i globaliseringen, men når den tager fart igen, er der ingen tvivl om, at konkurrencen vil blive styrket yderligere. Da skal svenske virksomheder have så gode forudsætninger som muligt, og ikke kun for at starte forretning her, men også for at vokse sig større her og blive succesrige med udgangspunkt i Sverige. Sådan finansierer vi den svenske velfærd, siger Jan-Olaf Jacke til Svenskt Näringsliv.
(News Øresund)
Fakta – Svenskt Näringsliv
Svenskt Näringsliv er Sveriges pendant til Dansk Erhverv. Organisationen er en paraplyorganisation og repræsenterer 50 forskellige fagforbund, hvortil 60.000 små, mellemstore og store virksomheder er tilknyttet. De har desuden et kontor i Bruxelles.
Organisationen blev grundlagt i 2001 som følge af en fusion mellem Sveriges Industriförbund og Svenska Arbetsgivareföreningen.
Fakta – AstraZeneca AB
Det verdensomspændende medicinalfirma AstraZeneca, som Jan-Olof Jacke snart forlader til fordel for Svenskt Näringsliv, kunne i 2017 aflægge en årsrapport med en omsætning på knap 22,5 milliarder amerikanske dollars.
AstraZeneca blev grundlagt i 1999 gennem en sammenlægning af to eksisterende medicinalfirmaer, svenske Astra AB og engelske Zeneca Group plc.
-
Arbejdsmarked7 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked9 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige9 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund11 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked6 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur9 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
