Broens 25-års jubilæum: “Hvis vi gør gode ting, flytter naturen ind”

Kjell Andersson var en af flere miljøinspektører under brobyggeriet. For et par uger siden dykkede han igen ved broen – klik på fotoet for at se, hvordan det ser ud under overfladen i dag. Film af Jan Öijeberg, Christer Wilhelmsson, Martin Flower og Kjell Andersson udgivet på Swedish Coast and Sea Center.

Da planlægningen af Øresundsbroen for alvor gik i gang, var mange bekymrede for, hvordan havmiljøet i Øresund ville blive påvirket. Sveriges daværende miljøminister, Olof Johansson, trådte tilbage i protest mod broen, og på begge sider af sundet var der højlydt protest mod projektet. I dag er broen blevet en del af undervandslivet i sundet.

– Hvis vi gør gode ting, flytter naturen ind, og det er Øresundsbroen et eksempel på, siger Michael Palmgren, der var en af flere miljøinspektører under byggeriet af broen.

Tekst: Emma Igelström

Michael Palmgren har et langt engagement i Øresund og har tidligere været kritiker af brobyggeriet. I dag er han driftsleder på Marint Kunskapscenter i Malmø, som han også var med til at stifte.

– Det, du ikke kan se, er du måske ligeglad med. For mig var der en bekymring for, at havmiljøet ikke ville blive taget alvorligt, når broen blev bygget, siger Michael Palmgren.

Bekymringen blev delt af dykker og forskningsingeniør Kjell Andersson, der qua sin ansættelse på Lunds Tekniska Högskola blev en af flere uafhængige miljøinspektører under brobyggeriet; i en gruppe, der også omfattede Michael Palmgren.

Allerede i 1987 skabte Kjell Andersson, der havde dykket i Øresund i over 20 år og set, hvordan livet på havbunden gradvist var visnet bort, en film for at vise offentligheden og politikerne, hvordan Øresund så ud under overfladen. Dokumentaren fik stor gennemslagskraft og vakte miljøinteresse i Skåne. Et år senere marcherede mere end 10.000 mennesker i Helsingborg for et rent Øresund, og ekkoet fra protesterne gjorde det lettere at tale om miljøet, siger Kjell Andersson.

Samtidig var hans erfaring, at der stort set ikke blev taget hensyn til miljøet i store projekter. Hvis broen skulle bygges, ønskede Kjell Andersson, at folk skulle vide, hvad man foretog sig.

– Jeg så det ikke som en fodboldkamp, hvor det handlede om at vinde eller tabe. Uanset om broen skulle bygges eller ej, ønskede jeg, at der blev taget hensyn til Øresund.

Hvordan Øresund ville have haft det, hvis broen ikke var blevet bygget, kan man kun spekulere i. Det er imidlertid sikkert, at opførelsen af broen, som kunne have været en miljøkatastrofe, ikke blev det. En vigtig årsag var, ifølge både Kjell og Michael, at ledelsen, med broens administrerende direktør Sven Landelius i spidsen, rent faktisk lyttede.

– Jeg synes, at relationen og den dialog, vi havde med Sven Landelius, var helt afgørende for, at det blev så vellykket, som det faktisk blev. Broens ledelse lyttede til vores bekymringer og turde foretage ændringer undervejs. Samtidig var vi der altid. Vi tilbød uddannelse for byggeledere, og vi overvågede hele tiden, hvad der skete, siger Michael Palmgren.

At de altid havde kontrol over, hvad der skete, er ingen overdrivelse. De fulgte med i, hvad der skete over og under overfladen. Under et dyk i begyndelsen af brobyggeriet fandt Kjell Andersson og hans kolleger byggematerialer, der var blevet dumpet på havbunden. Han samlede materialet i en pose og gik derefter til Sven Landelius’ kontor.

– Sven var der ikke på det tidspunkt, men jeg efterlod tasken på hans kontor sammen med en seddel om, at de ikke måtte gøre noget lignende. Sven tog derefter posen med ned til den næste chef, og så den næste og den næste. Derefter blev det klinisk rent, siger Kjell Andersson.

Øresundsbroen er et af de største infrastrukturprojekter i Norden og ifølge Michael Palmgren også bemærkelsesværdigt set i et europæisk perspektiv.

– Vi har tendens til kun at tænke på, hvad der gavner os mennesker. Broen er et af få europæiske projekter af denne størrelse, hvor man reelt har tænkt over, hvad der vil være bedst for både mennesker og natur.

Selv for Kjell Andersson, der har arbejdet på utallige projekter i løbet af sin karriere, er byggeriet af Øresundsbroen unikt.

– Det kan ikke sammenlignes med noget andet. Det har jeg aldrig oplevet før. Og jeg vil aldrig komme til at opleve det igen.

I dag er broen blevet en del af undervandslivet i sundet. På bropillerne er der opstået store rev-formationer, tunnelens placering har gjort det muligt for muslinger at sætte sig fast; kampesten ved brofæstningerne fungerer som skjulesteder for fisk og er vigtige for vegetationen under overfladen.

– Hvis vi gør gode ting, flytter naturen ind – og det er Øresundsbroen et eksempel på, siger Michael Palmgren.

Da Kjell Andersson i 1987 udgav sin dokumentarfilm, sagde han i et interview med Helsingborgs Dagblad, at Øresund ville være død om fem år, hvis der ikke blev gjort noget. Sådan gik det ikke, og i dag er Øresund et af de havområder, der udvikler sig bedst i Europa, blandt andet fordi der ikke er trawlfiskeri. I den sydlige del er der også store havgræsenge, som giver læ og føde til mange marine arter.

Samtidig understreger Kjell Andersson, at den miljøbevidsthed, han oplevede under byggeriet af broen, langsomt er kølnet. Miljøet – og havet i særdeleshed – ligger langt nede på både den politiske og den mediemæssige dagsorden. Hvis han selv havde fået lov til at bestemme, ville Sverige for længst have haft en vandminister, og der ville blive investeret flere ressourcer i at beskytte og bevare havet.

– Det store problem for havet er, at ingen ejer det; ergo er der ingen, som beskytter det. Vand er det vigtigste, der findes, og bør have højeste prioritet. Men heller ikke i Sverige har vi en vandminister. Vi har en finansminister, men penge er ingenting, hvis vi ikke har vand.

Fejrede sit eget 25 års jubilæum under overfladen – se dykkerfilmen her

Det er mere end 25 år siden, Kjell Andersson deltog som miljøkonsulent i byggeriet af Øresundsbron. På trods af at tiden er gået, lever hans interesse for havmiljøet og dykning videre, og i dag er han næstformand for Swedish Coast and Sea Center. For blot et par uger siden fejrede han sit eget 25-års jubilæum – ved at dykke ved broen igen.

Sammen med Jan Öijeberg, Christer Wilhelmsson og Martin Flower satte Kjell Andersson sig for at foretage nye undervandsoptagelser ved Øresundsbroen. I klippet kan du se, hvordan både tunneltaget og bropillerne er dækket af muslinger, og hvordan små fisk svømmer rundt.

– Det er utroligt, at pillerne og området over tunnelen har udviklet sig til et levested, der ikke kun gavner muslinger, men hele det marine liv i Øresund, siger Kjell Andersson.

Han håber, at der kan installeres et kamera ved en af pillerne, så selv dem, der ikke dykker, vil kunne opleve undervandsmiljøet i Øresund. På den måde kan flere se, at det er fuldt ud muligt at bygge i havet – så længe man gør det med hensyntagen til miljøet.

Filmen ved Øresundsbroen kan ses her.

(News Øresund)

Swedish Coast and Sea Center (SCSC) er en uafhængig non-profit forening, der arbejder for at bevare kyst- og havområder.

Interviewet er tidligere publiceret i en kortere version i Øresundsinstituttets analyse Øresundsindex Udviklingen 2000-2025.