Følg os på

Politik

Dansk-svensk enighed om at danne the Greater Copenhagen & Skåne Committee

Publiseret

 

Katrin mfl webb

De er enige om at fortsætte samarbejdet over Øresund gennem at omdanne Öresundskomiteen til the Greater Copenhagen & Skåne Committee: Region Hovedstadens regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) og Københavns overborgmester Frank Jensen (S). Foto: News Øresund

Der er dansk-svensk enighed om, at Öresundskomiteen ved årsskiftet skal omdannes til det nye samarbejde the Greater Copenhagen & Skåne Committee. En første beslutning blev truffet i København i løbet af mandagen. Men helt enige er man endnu ikke. 26 af 33 skånske kommuner har sagt  foreløbigt ja til at være med i den nye organisation. Malmø og Lund har endnu ikke taget stilling til om de skal være medlemmer eller om de skal tegne en partnerskabsaftale med den nye organisation.

– Der var en god stemning og forretningsudvalget besluttede at fremlægge forslaget om, at Öresundskomiteen skal omdannes til the Greater Copenhagen & Skåne Committee, siger Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) til News Øresund efter mandagens dansk-svenske møde i København.

Først var der bestyrelsesmøde for det nuværende danske samarbejde Greater Copenhagen, hvor de skånske politikere var indbudt. Derefter holdt Öresundskomiteens forretningsudvalg et ekstraordinært møde. I praksis betyder mandagens beslutning, at det danske samarbejde Greater Copenhagen fusioneres med det dansk-svenske samarbejde Öresundskomiteen. Formelt vil det ske gennem en omdannelse af Öresundskomiteen til the Greater Copenhagen & Skåne Committee, hvilket skal besluttes på to på hinanden følgende møder i Öresundskomiteen i løbet af november og december. Men efter mandagens beslutning i forretningsudvalget anses det hele for at være faldet på plads.

Da der var en entydig skånsk majoritet, 26 af 33 kommuner havde i forvejen sagt foreløbigt ja til forslaget, valgte Malmø og Lund ikke at modsætte sig dannelsen af the Greater Copenhagen & Skåne Commitee, GCSC.  Derimod oplyser Katrin Stjernfeldt Jammeh, at Malmø og Lund endnu ikke har besluttet sig for om de skal være medlemmer i GCSC eller tegne en partnerskabsaftale med den nye organisation.
– Men både fra Malmø og Lunds side vil vi arbejde for fuld kraft for at samarbejdet skal blive godt. Vi har haft synpunkter på oplægget, men nu går vi videre. (News Øresund)

 

The Greater Copenhagen & Skåne Committee, GCSC

En politisk komité og medlemsorganisation for kommunale og regionale myndigheder i Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.  Öresundskomiteens forretningsudvalg var mandag enige om at fremlægge forslaget om at danne the Greater Copenhagen & Skåne Committee, GCSC,  den 1. januar 2016 gennem en omdannelse af den nuværende samarbejdsorganisation Öresundskomiteen.

Greater Copenhagen består af tre geografier
Hovedstaden: Region Hovedstaden + 29 kommuner
Sjælland: Region Sjælland + 17 kommuner
Skåne: Region Skåne + 33 kommuner

Formål: at styrke en fælles markedsføring af ”Greater Copenhagen”, arbejde for en stærk international infrastruktur, arbejde for at tiltrække flere investorer, turister virksomheder og talenter, fremme en integreret og bæredygtig vækstregion, blandt andet ved at understøtte et sammenhængende arbejdsmarked og bekæmpe grænsehindringer samt at skabe fælles strategiske erhvervslivssatsninger.

Bestyrelse: 18 folkevalgte politikere, 9 danske og 9 svenske. Hvis ikke alle kommuner i Østdanmark og Skåne indgår i samarbejdet, reduceres antallet af bestyrelsesmedlemmer på den aktuelle side af Øresund til 8 ved en opbakning fra kommunerne svarende til 80-90 procent af indbyggertallet, til 7 medlemmer ved 70-80 procent og ned til fire medlemmer ved en tilslutning svarende til 40-50 procent af indbyggertallet.

Formandskab: GCSC får en formand og to næstformænd – én kommunal eller regional repræsentant fra hver af de tre geografier Hovedstaden, Sjælland og Skåne. Hvis alle 79 kommuner i Østdanmark og Skåne tilslutter sig samarbejdet, vil formandskabet rotere hvert år i henhold til en model for rotationen, hvor GCSC får dansk formand 60 procent af tiden, og en svensk 40 procent af tiden. Ved en lavere skånsk opbakning til GCSC får Skåne formandskabet hvert tredje år. En forudsætning for at få plads i formandskabet er, at kommuner, der repræsenterer mindst 50 procent af indbyggerne indenfor regionen indgår i GCSC. Region Hovedstaden får formandsposten i 2016, mens GCSC får skånsk formand i 2017, hvor der kommunal- og regionsvalg.

Administrativ styregruppe: For at eksekvere bestyrelsens beslutninger skabes en administrativ styregruppe bestående af embedsmænd på direktørniveau, som svarer til repræsentationen i bestyrelsen. Indtil andet besluttes, har Region Hovedstaden formandsposten, mens Region Skåne udpeger næstformanden for styregruppen. Styregruppeformandens organisation forpligter sig til at give “mindst fire årsværk til at lede koordinationsgruppen”. Hver organisation bag GCSC bidrager med mindst én repræsentant til koordinationsgruppen, som mødes mindst én gang om måneden.

Sekretariat: Har til opgave at “håndtere det praktiske omkring komitéens møder, afholdelse af mindst én konference årligt og økonomistyring af komitéens midler mv.” Sekretariatet består af en sekretariatschef “og få medarbejdere”. Den nuværende Öresundskomités sekretariat har ti ansatte.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.