Sverige
Danskerne mest tilfredse med velfærden blandt de nordiske lande


Tandpleje er den velfærdsydelse i Norden, der nyder størst tillid blandt borgerne, viser en rapport fra SEB. Foto: Lance Cpl. Cedric Haller
Dansk tandpleje er den velfærdsydelse, der scorer højest på tillidsbarometeret blandt nordiske lande, viser en undersøgelse af borgeres tilfredshed med velfærdssystemet foretaget af den svenske bank SEB. I den modsatte ende af skalaen findes svenskerne, der i høj grad er utilfredse med pensionsordninger og ældreomsorg.
Tandpleje, sundhedspleje, A-kasse og ældreomsorg. Det er velfærdsydelser, som danskerne synes godt om. Samme ydelser er dog langt fra ligeså populære i de nordiske nabolande, viser rapporten Välfärdsbarometern 2018 foretaget af Skandinaviska Enskilda Banken (SEB), der har undersøgt borgeres tillid til velfærdsydelser i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Rapporten viser, at Danmark har et samlet velfærdsindeks – et statistisk udtryk for borgernes generelle tillid til velfærdssystemet målt på en skala fra 0-100 – på 61. Det er det højeste indeks i Norden efterfulgt af Norge med et indeks på 60, mens finnerne indtager tredjepladsen med et indeks på 58. I bunden af listen findes svenskerne, der med et samlet velfærdsindeks på 52 i langt højere grad er utilfredse med landets forskellige velfærdsydelser.
Det samlede velfærdsindeks er en sammenlægning af resultaterne fra undersøgelser af 12 velfærdsparametre, såsom tandpleje, ældreomsorg og pensioner. Danmark scorer højest på otte ud af 12 parametre.
Ældreomsorg – om man har tillid til, at velfærdsstaten tager hånd om én, når man er blevet gammel –er den velfærdsydelse i Norden, der scorer absolut lavest i undersøgelsen. Det gennemsnitlige indeks for ældreomsorg for landene samlet set er 46. I Danmark er det 52 og Sverige har det laveste individuelle indeks for ældreomsorg med 41.
Pensionsordninger er den del af de nordiske velfærdssamfund, der i rapporten deler vandene mest. Det gennemsnitlige indeks for pensioner – om man føler sig tryg ved, at den pension, man får, er stor nok – for alle fire lande er 48, mens indehaveren af det laveste indeks er Sverige med 38, hvilket også er det lavest målte indeks blandt alle parametrene i rapporten. Omvendt er danskerne er dem, der stoler mest på pensionerne med et indeks på 58 – altså hele 20 point mere end svenskerne.
En af de velfærdsydelser, som til gengæld nyder allerhøjest tiltro blandt de nordiske borgere, er tandplejen. Det gennemsnitlige indeks for tandplejen for samtlige lande er på 73, mens det for Danmark alene ligger på 77, hvilket er det højeste indekstal i hele rapporten. Finland tager andenpladsen i tandpleje med et indekstal på 73, mens Sverige og Norge deler sidstepladsen med indeks 72.
(News Øresund)
Fakta – Andre indeks i rapporten (fra 0 til 100)
Velfærdstjeneste | Norden | Danmark | Sverige | Norge | Finland |
Børneomsorg | 61 | 60 | 55 | 65 | 70 |
Forældrestøtte
(fx barsel) |
59 | 63 | 62 | 55 | 55 |
Lige mulighed for at tage del af velfærdsydelser | 54 | 58 | 51 | 58 | 53 |
Sygeforsikring | 53 | 59 | 47 | 60 | 53 |
Understøttelse ved økonomisk krise | 52 | 52 | 48 | 49 | 60 |
Understøttelse ved arbejdsløshed | 49 | 56 | 42 | 52 | 49 |
Jobaktivering ved mangel af arbejde
(Arbejdsformidling) |
47 | 55 | 39 | 50 | 48 |
Kilde: Välfärdsbarometern 2018 (SEB)
-
Erhverv12 måneder ago
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Kultur12 måneder ago
91 svenske komponister bag 5.700 opdigtede kunstnernavne på Spotify
-
Sverige12 måneder ago
Malmø bliver den første by i Europa hvor politiet udstationerer droner på tagene
-
Okategoriserade12 måneder ago
Øresundsdebat uge 12: Forskellige holdninger til, at Sveriges nye danske fodboldlandstræner taler engelsk
-
Øresund12 måneder ago
Flytrafikken vokser hurtigere i København end i Oslo og Stockholm
-
Samfund12 måneder ago
Tusindvis af tyskere flytter til Sverige – “Schwedenhaus” er nyt hashtag på sociale medier
-
Arbejdsmarked12 måneder ago
Malmøboen Kate Plaskonis er på Berlingskes Talent 100-liste
-
Bæredygtighed12 måneder ago
Danske Bank skiller sig af med investeringer i olie-, gas- og kulselskaber, der ikke har en realistisk overgangsplan i henhold til Paris-aftalen