Forskning
ESS forsinkes med to år, og omkostningerne forventes at stige med 4,1 milliarder DKK
Materialeforskningsanlægget, European Spallation Source, ESS, der er ved at blive bygget i Lund med datacenter i København, bliver forsinket med ca. to år og forventes ikke at være fuldt operationel før 2027, meddeler ESS i en pressemeddelelse. Forsinkelsen betyder også, at regningen for ESS vil stige med ca. 550 millioner euro, svarende til ca. 4,1 milliarder danske kroner. Forsinkelsen og fordyrelsen kan hovedsagelig forklares med de afledte virkninger af coronapandemien. Hvor bygningerne ser ud til at blive færdige til tiden, er leverancerne af tekniske komponenter og installationsarbejdet blevet forsinket. En stor del af stigningen skyldes driftsomkostningerne for årene 2026-2027, som tidligere ikke var medtaget i investeringsbudgettet. Når ESS er færdigbygget, vil det have verdens kraftigste neutronkilde, som vil blive brugt til avanceret materialeforskning med fokus på bl.a. nanoteknologi, life science, lægemidler, materialevidenskab og eksperimentel fysik. Sverige og Danmark er værtslande for ESS, som er et samarbejde mellem 13 europæiske lande. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
