Kultur
Eurovision i Malmø indbragte i alt 445 millioner svenske kroner – heraf 64 millioner til København
De turister, der besøgte Malmø og omegn under Eurovision-ugen i maj, brugte i alt 445 millioner svenske kroner. Det skriver Malmö Stad i en turismeøkonomisk rapport. Størstedelen – 378 millioner svenske kroner – kom Stormalmö til gode, men godt 64 millioner endte i København. De resterende 2,7 millioner havnede i Malmøs nabokommuner. Samtidig var der dog mange, som ikke ville anbefale deres besøg i Malmø til en ven.
Eurovision-ugen i Malmø var, udover musikken, præget af protester mod Israels deltagelse, og sikkerhedsbevågenheden var stor. Sydsvenskan skriver, at omkostningerne til at arrangere projektet endte på omkring 30 millioner plus knapt 13 millioner i sikkerhedsomkostninger.
Rapporten viser, at næsten halvdelen havde en positiv oplevelse i løbet af ugen, men også at 39 pct. af de besøgende ikke ville anbefale Malmø til en ven. Sydsvenskan har interviewet Johan Hermansson, formand for forretningsudvalget for ESC Malmö 2024:
– Det er dét tal, der skiller sig ud i rapporten. Hvis de havde set vores by på en normal hverdag, ved vi, at antallet ville have været anderledes. På en almindelig hverdag vinder Malmø alles hjerter med sin åbenhed, attitude og ro. Men det var ikke almindelige dage i Malmø, og jeg er så glad for, at vi midt i al tumulten formåede at skabe fest og glæde, siger Johan Hermansson til avisen.
(News Øresund)
Eurovision i tal:
- 163 millioner TV-seere
- 159.680 besøg på de tre officielle ESC-spillesteder Malmö Arena, Malmö Live og Eurovision Village
- 51.430 unikke besøgende
- 445 mio. SEK i turismeøkonomisk omsætning
- 3,98 mio. SEK i omsætning til Malmø Stad gennem billetsalg på Malmö Live
- 71.737 kommercielle overnatninger (hoteller, AirBNB osv.) i Stormalm
Kilde: Malmø Stad
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
