Følg os på

Erhverv

Familien Kamprad satser stort i Malmø

Publiseret

 

Ikeas grundare Ingvar Kamprad. Foto: Sydsvenskan–Johan Wessman.

Familien Kamprad satser stort i Malmø. Netop nu bygges Ikeas nye globale mødested, Hubhult ved siden af møbelvarehuset i Svågerstorp i udkanten af byen. Næste år flytter hovedkontoret for Ikano Bank og Ikanos ejendomsselskab til Malmø-forstaden Hyllie.

Næste år flytter hovedkontoret for Ikano Bank og ejendomsselskabet Ikano Fastigheter fra Ideon i Lund til Skanskas nye dansktegnede ejendom, Klipperne i den nye bydel Hyllie i Malmø.

”Vi vokser i både Sverige og internationalt, og Hyllie er derfor en god strategisk placering for os,” siger Stefan Nyrinder, administrerende direktør på Ikano Bank i en kommentar.

Foruden beliggenheden tæt på Københavns Lufthavn medfører placeringen i Hyllie, at begge Ikano-virksomheder, der ejes af familien Kamprad, får gåafstand til Ikeas nye globale mødested, Hubhult, der bygges overfor møbelvirksomhedens varehus tæt på Øresundsbroen.
Hubhult, der ventes stå klart sommeren 2015, får mere end 800 arbejdspladser og ventes hver uge at tage imod mere end 1.000 besøgende fra hele verden.

Udover funktionen som globalt mødested, skal flere tilhørende virksomheder flytte ind i Hubhult, deriblandt Ikea Food og Ikea Services fra Helsingborg samt Ikea Industry Investment & Development i Kastrup.

Ikano Bank er aktiv i Norden, Storbritannien og Nederlandene. Ikano Ejendomme udvikler og bygger butikscentre og boliger i Norden. Selskaberne indgår i Ikanokoncernen, der blev grundlagt 1988 og som ejes af familien Kamprad (News Øresund – Johan Wessman)

 

Nyt hovedkontor har skabt mere end 3.000 nye job i Malmö siden 2003
For Malmø medfører Ikanoselskabernes beslutning om at flytte, at listen over nye virksomhedsetableringer fortsætter med at vokse. Siden 2003 har mere end 50 virksomheder flyttet svenske, nordiske eller globale hovedkontorer til Malmø. Det handler først og fremmest om selskaber i det sydlige Sverige, der vil komme nærmere Københavns Lufthavn samt have lettere ved at rekruttere højtuddannet personale. Der er også eksempler på virksomheder fra Bruxelles, Danmark og Stockholmsregionen, der har valgt at flytte sit hovedkontor til Malmø.

Ifølge en beregning gjort af Øresundsinstituttet i oktober 2013 ventes de nye hovedkontor at skabe 3.200 nye stillinger i Malmø regnet fra 2003 og frem til 2015. I det tal indgår ikke Ikanoselskabernes hovedkontor (News Øresund)

Eksempler på hovedkontorer, der er flyttet til Malmø

2016
Orkla Foods –
fødevarekoncern (hovedkontor)

2015
Ikano Bank (hovedkontor)
Ikano Fastigheter, ejendomme (hovedkontor)
Ikeas globale mødested ”Hubhult” (af Ingvar Kamprad kaldet Ikeas nye hovedkontor)

2014
Perstorp – kemiproducent (hovedkontor)
Peugeot – bilimportør med dansk ejere (svensk hovedkontor)

2013
Britax – bilbarnsæder(nordisk hovedkontor)
Kunskapsporten – ejendomme(hovedkontor)
Moltex – tekstilvirksomhed (hovedkontor)
Partnertech – kontraktsproducent (hovedkontor)
Still – trucks (svensk hovedkontor)
Storck Sverige – slilkvirksomhed(nordeuropæisk hovedkontor)
Subaru – biler (nordisk hovedkontor)
Zhonghuan Hi-Tech – kinesisk IT-gigant (europæisk hovedkontor)

2012
Arjo Huntleigh – medicinteknik (hovedkontor)
Mil Institute – lederskabsudvikling (hovedkontor)
Telavox – teleoperatør (hovedkontor)

2011
Anton Paar Nordic (nordisk hovedkontor)
AR Packaging Group – emballage (globalt hovedkontor)
Biomet – medicinteknik (svensk hovedkontor)
Elfa – garderobeindretning (hovedkontor)

2010
Honda Nordic  – biler (nordisk hovedkontor)
Ripasso Energy – udrustning for elproduktion med Kockums stirlingteknik (hovedkontor)
Sparbanken Öresund (hovedkontor, indgår nu i Swedbank)

2009
Tic Tac Interactive – e-learning (hovedkontor)
Viktväktarna (nordisk hovedkontor)

2008
Ballingslöv – køkken (hovedkontor)
Hexpol – plastindustri (hovedkontor)
Mercedes-Benz – biler (svensk-dansk hovedkontor)
Strålfors – trykkeri (hovedkontor)
Vestas Northern Europe – vindmøller (nordeuropæiskt salgskontor)

2007
Berner Medical – sygeplejeudrustning (hovedkontor)
Colorama – farve- og tapetkæde (hovedkontor)
New Nordic – helsekost (hovedkontor)

2006
AarhusKarlshamn – dansk-svensk fødevarekoncern (hovedkontor)
Brio – legetøj (hovedkontor)
Cefar – Compex – medicinteknik (hovedkontor)
Homeenter – postorder (hovedkontor)
Kwintet Group – arbetstøj (hovedkontor)
Midsona – helsekost, tidligere Middelfart Sonesson (hovedkontor)

2005
Duni – borddækningsprodukter (hovedkontor)
IMP, International Masters Publishers – postorder (hovedkontor)
Inwido – vinduer og døre (hovedkontor)
The Blackberry Tribe, tidligere TAT – mobilteknik (udviklingskontor)

2004
Hilding Anders – senge (hovedkontor)
Securitas Direct/Verisure alarmvirksomhed (hovedkontor)

2003
Thule Group – biltillbehør (hovedkontor)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.