Øresund
Greater Copenhagen & Skåne Committee ønsker at Danmark og Sverige enes om lægemiddelagentur

Henrik Fritzon, formand for The Greater Copenhagen & Skåne Committee og Region Skåne og Sophie Hæstorp Andersen, næstformand i The Greater Copenhagen & Skåne Committee og regionrådsformand i Region Hovedstaden. Foto:News Øresund
Sverige og Danmark konkurrerer om at få det europæiske lægemiddelagentur EMA til henholdsvis Stockholm og København. Det ville være meget bedre hvis de samarbejdede om et fælles alternativ – København – mener det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen & Skåne Committe som har skrevet et åbent brev til de to regeringer om problemstillingen.
Storbritanniens exit fra EU indebærer at det europæiske lægemiddelagentur EMA med tæt ved 900 ansatte skal flytte fra London til et andet EU-land. Som så mange andre lande kæmper både Danmark og Sverige for at blive nyt værtsland for EMA som har til opgave at godkende nye lægemidler i EU og at holde øje med det europæiske marked for lægemidler.
”Konkurrencen om EMA bliver hård. Sverige og Danmark får brug for størst mulig politisk tyngde, hvis det skal lykkes at få EMA hertil. Derfor anbefaler vi i et åbent brev, at vores landes regeringer samarbejder frem for at konkurrere indbyrdes om EMA. Samarbejde vil give os en stor fordel,” siger Henrik Fritzon, formand for The Greater Copenhagen & Skåne Committee og Region Skåne.
”Vi kan tilbyde EMA den bedste placering i Norden her i København, for Greater Copenhagen har Nordens største koncentration af lægemiddelindustri, universiteter og universitetshospitaler. Og vi har en af Nordeuropas største lufthavne, så internationale eksperter nemt kan komme til og fra EMA. Derfor anbefaler The Greater Copenhagen & Skåne Committee, at EMA placeres her,” siger Sophie Hæstorp Andersen, næstformand i The Greater Copenhagen & Skåne Committee og regionrådsformand i Region Hovedstaden.
Også bestyrelsen for den dansk-svenske life science-organisation Medicon Valley Alliance, med bestyrelsesmedlemmer fra såvel Lunds universitet som Malmø högskola og Region Skåne, stiller sig bag den danske kampagne for at få EMA til København.
– Fra vores regionale perspektiv er København helt enkelt den stærkeste og mest realistiske kandidat i Medicon Valley, siger organisationens administrerende direktør Petter Hartman i en pressemeddelelse. (News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
