Følg os på

Norden

Heino Knudsen: Glem ikke Greater Copenhagen i forenklingen af erhvervsfremme

Publiseret

 

Formanden for Greater Copenhagen & Skåne Committee, Heino Knudsen (S), advarer den danske regering mod, at forenkling af erhvervsfremmesystemet ikke må ske på bekostning af Greater Copenhagen-samarbejdet. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Ny regeringsrapport opfordrer Danmarks Erhvervsminister, Brian Mikkelsen (C), til at forenkle det danske erhvervsfremmesystem. Rapporten anbefaler blandt andet, at man fjerner regionernes ansvar for tilvækst og erhvervsfremme, som ellers er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem regionerne og Greater Copenhagen. Hvis regeringen ikke tager højde for det, ender alle danskere og svenskere med at blive sorteper, mener Heino Knudsen.

Innovation og erhvervsfremme på tværs af landegrænser er en kompleks sag. Det må den danske regering ikke glemme, når erhvervsfremmesystemet skal forenkles, mener Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland og formand i Greater Copenhagen & Skåne Committee.

Udtalelsen kommer i kølvandet på en dansk regeringsrapport fra Forenklingsudvalget. Udvalget blev nedsat af Erhvervsministeriet i 2017 for at undersøge mulighederne for et “mere fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmesystem”.

Forenklingen af systemet må bare ikke blive et mål i sig selv, advarer Heino Knudsen. I stedet må formålet med et nyt erhvervsfremmesystem være at sikre de bedst mulige vilkår for virksomhedernes vækst, mener han, og peger på Greater Copenhagen som en organisation, der netop er med til at skabe de vilkår:

Her er Greater Copenhagen en del af løsningen. Vi har på få år skabt et værdifuldt erhvervspolitisk samarbejde mellem tre regioner og 79 kommuner, der kan styrke den økonomiske vækst og integration i hele vores metropolregion. Vi vil gerne sikre os, at Greater Copenhagen kan fortsætte med at skabe resultater inden for rammerne af et fremtidigt erhvervsfremmesystem i Danmark,” siger Heino Knudsen til News Øresund.

En af de potentielle bekymringer ved Forenklingsudvalgets rapport er et forslag om, at regionernes arbejde med tilvækst- og erhvervsspørgsmål skal flyttes til kommunalt og statsligt niveau. I og med omdrejningspunktet for Greater Copenhagens samarbejde med regionerne netop er deres arbejde med tilvækst og erhvervsfremme, kan forslaget altså ende med at påvirke metropolregionen negativt.

Meget af den samme kritik er også for nyligt blevet luftet i Berlingske Business af netop Heino Knudsen og hans kollegaer i Greater Copenhagen-samarbejdet, Frank Jensen (S), overborgmester, og Henrik Fritzon (S), regionsrådsformand i Region Skåne.  

Derfor må Erhvervsminister Brian Mikkelsen og hans embedsværk ikke glemme Greater Copenhagen som vækstregion, når erhvervsfremmesystemet skal ændres, varsler Heino Knudsen:

Samarbejde på tværs af grænser er komplekst. Det skal et forenklet dansk system for erhvervsfremme tage højde for. Ellers bliver alle danskere og svenskere sorteper, siger Heino Knudsen til News Øresund.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 uger ago

Øresundsbroen fortsætter med at slå trafikrekorder – kraftig stigning i antallet af tyske fritidsrejsende

Trafikken over Øresundsbron går bedre, end selv dens adm. direktør Linus Eriksson havde forventet. Under broens 25-års jubilæum sidste år...

Cleantech1 måned ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark1 måned ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige1 måned ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv1 måned ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige1 måned ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige1 måned ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.