Kraftig forværring i prognoser for dansk og svensk økonomi

Sveriges BNP ventes at krymper med 4 procent, og Danmarks BNP flader med mellem 3 og 10 procent i 2020. Dette ifølge de nye prognoser som blev præsenteret af det svenske Finansdepartement og den danske Nationalbank i denne uge.

Spredningen af coronavirussen får store økonomiske følger i Sverige og Danmark. Magdalena Andersson (S), Sveriges finansminister, presenterede tirsdag Finansdepartementets nye prognose, som kommer til at danne grund for forårets ændringsbudget. Hun meddelte at Sveriges BNP ventes at minske med 4 procent i 2020. I prognosen fra januar forventedes der en øgning med 1,1 procent. Nationalbanken i Danmark presenterede onsdag tre forskellige scenarier for dansk økonomi. Hovedscenariet indebærer at dansk økonomi krymper med 5 procent i 2020, mens det mildere scenario, hvord tilvæksten går hurtigere peger på at BNP minskes med 3 procent igennem året. Det værste scenarie indebærer at BNP går tilbage med hele 10 procent igennem året. Både det svenske Finansdepartementet og den danske Nationalbank mener at økonomien på kort sigt vil blive hårdt ramt, men at tilvæksten kommer til at gå hurtigere end under f.eks.  finanskrisen, der blev skabt pga. strukturelle problemer i økonomien.

I Finansdepartementets prognose indgår også en estimering af udviklingen i beskæftigelsesgraden og arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden ventes at stige til 9 procent i Sverige i 2020, to procentenheder højere end vurderingen fra januar prognosen. Beskæftigelsesgraden kommer ifølge prognosen til at falde fra 68,3 procent i 2019 til 66,9 procent i 2020. Først i 2023 ventes beskæftigelsesgraden at være tilbaga på samme niveau som inden coronapandemiens udbrud.

I perioden 9. marts-1. april har over 66.000 danskere registreret sig som arbejdsløse, sammenlignet med knapt 25.000 i samme periode forrige år. I Sverige blev over 43.000 personer registrerede på Arbetsförmedlingen i perioden 2.-27. marts, over 17.000 flere end i samme periode i 2019. (News Øresund)