Forskning
Lunds universitet tiltrækker flere internationale forskere
Lunds universitets (LU) mål var at lokke 25 forskere fra andre lande i dets hidtil største internationale rekrutteringskampagne, og nu er 45 nye stillinger blevet besat ifølge en pressemeddelelse fra universitetet. At universitet har oprettet flere ansættelser end først planlagt skyldes ”et usædvanligt stærkt startfelt med mange ansøgninger af høj kvalitet,” forklarer prorektor ved Lunds universitet Erik Renström.
LU har modtaget 1.300 ansøgninger fra hele verden, og netop på grund af den store interesse, er antallet af stillinger øget fra 25 til 45. Gæsteprofessorer har fået 32 af pladserne, mens de resterende 13 er gået til universitetsadjunkter. Størstedelen kommer fra USA.
– Vi valgte at fortsætte med flere, end vi oprindeligt havde planlagt, som følge af et usædvanligt stærkt startfelt med mange ansøgninger af høj kvalitet, siger Erik Renström i pressemeddelelsen.
Øgningen i stillinger ved LU har betydet en tredobling i budgettet fra de planlagte 10 millioner svenske kroner til 30 millioner.
– Udover universitetets gode ry ser mange Lund og Sverige som et typisk eksempel på et velfungerende demokrati med stærk akademisk frihed og et åbent og ligeværdigt samfund, udtaler Erik Renström.
Det høje antal af ansøgninger kommer af universitetets internationale rekrutteringskampagne, som LU lancerede i juni sidste år. Det skete på foranledning af den daværende undervisningsminister Johan Pehrson (Liberalerna), som gerne ville have flere topforskere særligt fra USA, hvor forskerfriheden er blevet begrænset, til svenske universiteter.
Top-5 lande hvorfra Lunds universitet har rekrutteret flest ansøgere:
- USA: 14
- Storbritannien: 9
- Norge: 4
- Canada: 3
- Danmark: 3
Kilde: Lund universitet
(News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
