Ny bundrekord for Liberalerna i meningsmåling

Den seneste meningsmåling fra Ekot er katastrofal for Liberalerna. Med 1,4 pct. ligger partiet langt under Riksdagens spærregrænse på 4 pct.  Splittelsen inden for partiet over samarbejdet med Sverigedemokraterna udpeges af mange som en medvirkende faktor, og sagen forventes at komme i fokus igen i valgåret 2026.

Ekos seneste meningsmåling, som månedligt offentliggøres af Indikator Opinion, er endnu en kold afvaskning for Liberalerna. Ifølge målingen vil kun 1,4 pct. af respondenterne stemme på regeringspartiet, hvis der var valg i dag. Det er et fald på 0,7 procentpoint i forhold til sidste meningsmåling; hvilket er langt under Riksdagens spærregrænse på 4 pct.

Liberalerna er et af de fem oprindelige partier i Riksdagen, og dets forgænger, Frisinnade Landsföreningen, blev grundlagt allerede i 1902. Hvis Liberalerna ikke længere sidder i Riksdagen vil det være en historisk ændring i svensk politik, men nu ser det ud til at kunne blive en realitet.

En forklaring på partiets faldende opbakning er det spørgsmål, partiet har stået over for i lang tid: Hvordan de skal forholde sig til Sverigedemokraterna (SD).

Liberalerna åbnede for et samarbejde med SD før valget i 2022 og er nu en del af en mindretalsregering sammen med Kristdemokraterna (KD) og Moderaterna (M). Regeringen er afhængig af støtte fra SD, og samarbejdet er baseret på Tidö-aftalen.

Under det landsmødet i november 2025 satte Liberalerna foden ned og besluttede at fortsætte samarbejdet, men uden at være en del af en regering med SD. På trods af det forventes sagen at blive central i valgåret 2026. SD har klart tilkendegivet, at de efter næste valg ikke vil støtte en regering, hvori de ikke selv indgår.

Samarbejde med SD

SD’s fortid i nazistiske organisationer og en hård migrationspolitik har længe været svært at acceptere for dele af Liberalerna, mens andre inden for partiet har ønsket at samarbejde med SD. Gennem årene har uenigheden ført til splittelse internt i Liberalerna .

Indtil 2014 var Liberalerna en del af Alliansen, en borgerlig partialliance, som mistede regeringsmagten efter at have mistet vælgere til Sverigedemokraterna. I takt med SD’s valgfremgang blev det stadig mere klart, at en borgerlig regeringsbase i fremtiden ville kræve deres støtte.

Efter valget i 2018 befandt Liberalerna sig i en vanskelig position. Partiet havde lovet ikke at deltage i en regering, der var afhængig af SD, samtidig med at de ytrede ønske om at se en borgerlig statsminister. Liberalerna nægtede at samarbejde med SD; de valgte i stedet at indgå i Januariavtalet og støtte en rød-grøn regering. Det blev slutningen for Alliansen.

I dag ses splittelsen og ubeslutsomheden af mange som en af hovedårsagerne til partiets lave meningsmålinger.

Afhopning efter afhopning

Den interne uro i partiet har gennem årene manifesteret sig ved, at flere og flere tunge navne forlader deres poster eller helt forlader partiet.

Den tidligere EU-kommissær Cecilia Malmström var et stort navn i partiet, men hun forlod partiet allerede i 2023, specifikt på grund af samarbejdet med SD. Sidste forår forlod ministeren for ligestilling, partisekretæren og kanslichefen også partiet samme dag. Dette er noget, News Øresund tidligere har skrevet om.

Partiet har yderligere haft tre forskellige partiledere i de sidste 4 år. Nyamko Sabuni trak sig i 2022 og blev efterfulgt af Johan Pehrson, som trak sig i maj 2025. I sommeren 2025 blev Simona Mohamsson valgt som leder af Liberalerna. Hun overtog også posten som Sveriges undervisnings- og integrationsminister.
(News Øresund)