Arbejdsmarked
Ny rapport: Samarbejdet mellem den svenske regering og arbejdsformidling skal forbedres

Den svenske arbejdsformidling, Arbetsförmedlingen, har ikke brugt sine administrative midler effektivt mellem 2018-2023, ifølge Statskontoret i rapporten “Gör Jobbet! En mer effektiv användning av Arbetsförmedlingens förvaltningsmedel”. Rapporten påpeger, at ansvaret for ineffektiviteten ikke kun ligger hos myndigheden; den er et resultat af det vanskelige forhold, som den har til regeringen. Et forhold, der ifølge rapporten har været præget af blandt andet lav grad af tillid og kortsigtet detailstyring. Men det kan løses, siger de.
Stadskontoret fremhæver flere grunde til, at arbejdsformidlingen ikke har været effektiv i brugen af sine administrative midler. Men de mener, at manglen på tillid samt et dysfunktionelt samarbejde mellem regeringen og myndigheden i høj grad er den grundlæggende årsag til de andre problemer.
Ifølge rapporten er parterne “… endt i en ond cirkel af dårlige resultater og en lav grad af tillid.”
Samarbejdet skal forbedres
Rapporten argumenterer for, at regeringen i sin årlige styring har forsøgt at detailstyre myndighedens aktiviteter i stedet for at planlægge den langsigtede retning for arbejdsmarkedspolitikken. Hvilket har resulteret i, at Arbetsförmedlingen i et forsøg på at imødekomme regeringens krav i den årlige styring har mistet fokus på og forsømt sine reguleringsstyrede opgaver.
Kort sagt kan man opsummere situationen, som om hverken Arbetsförmedlingen eller regeringen har gjort, hvad de burde gøre.
Regeringen har også ved flere lejligheder ændret administrationsbevillingen til Arbetsförmedlingen. Hvilket ifølge rapporten er et klart udtryk for både mangel på tillid og et dysfunktionelt samarbejde. Det har også ført til, at myndigheden bruger tid og energi på at omstrukturere sine aktiviteter i stedet for at udføre dem.
Stadskontorets forslag om at ændre på forholdet og genoprette tilliden er rettet mod begge parter.
Arbetsförmedlingen skal blandt andet klart kunne redegøre for, hvordan administrationsbevillingen anvendes i fremtiden. Men også at de tør have en åben diskussion med regeringen om, hvordan den årlige styring skal håndteres, da myndigheden også skal have kapacitet til at udføre sine reguleringsstyrede opgaver.
Regeringen bør på sit side generelt udvise større tillid til myndigheden og give den råderum til at udføre de aktiviteter, der er omfattet af reglerne.
Som en konkret foranstaltning foreslår rapporten, at regeringen bør fokusere styringen af den offentlige arbejdsformidling på at opnå resultater frem for at fokusere på præstation.
I praksis betyder det for eksempel, at regeringen gennem sin styring udpeger målgrupper, de ønsker at fokusere på, men at styrelsen så selv får lov til at vælge passende initiativer. De ønsker, at myndigheden fremover skal evalueres ud fra, om deres indsats fører til, at den jobsøgende overgår til arbejde eller studier og ikke på baggrund af hvilke tiltag, der er blevet brugt.
Stadskontoret er optimistisk
På trods af den nuværende situation er Stadskontoret optimistisk og mener, at der er gode muligheder for, at man her igen kan bruge sine administrative midler effektivt. Men de indrømmer, at det kan tage tid, før samarbejde og tillid kommer til at fungere.
(News Øresund)
-
Erhverv12 måneder ago
Mobilbetaling mellem Danmark, Norge og Finland bliver muligt inden sommer
-
Kultur12 måneder ago
91 svenske komponister bag 5.700 opdigtede kunstnernavne på Spotify
-
Sverige12 måneder ago
Malmø bliver den første by i Europa hvor politiet udstationerer droner på tagene
-
Okategoriserade12 måneder ago
Øresundsdebat uge 12: Forskellige holdninger til, at Sveriges nye danske fodboldlandstræner taler engelsk
-
Øresund12 måneder ago
Flytrafikken vokser hurtigere i København end i Oslo og Stockholm
-
Samfund12 måneder ago
Tusindvis af tyskere flytter til Sverige – “Schwedenhaus” er nyt hashtag på sociale medier
-
Arbejdsmarked12 måneder ago
Malmøboen Kate Plaskonis er på Berlingskes Talent 100-liste
-
Bæredygtighed12 måneder ago
Danske Bank skiller sig af med investeringer i olie-, gas- og kulselskaber, der ikke har en realistisk overgangsplan i henhold til Paris-aftalen