Følg os på

Samfund

Øresundsdebatten uge 17: Muligheder i Norden og på tværs af Øresund samt et NATO-perspektiv på ny infrastruktur

Publiseret

 

Nordiske muligheder, gevinst af et frit arbejdsmarked i Øresundsregionen samt et NATO-perspektiv på ny infrastruktur på tværs af Øresund. Det er nogle af overskrifterne fra den seneste debat om Øresund. News Øresund følger og samler løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Dagens Industri, 24. april 2024: Wallenbergs nordiske drøm: “Virkelig en stor mulighed”
I et interview i Dagens Industri advarer den svenske industrimand og formand for Svenskt Näringslivs, Jacob Wallenberg, om den protektionisme, der fejer hen over verden. Men Norden kan blive en modkraft, siger han og efterlyser et tættere samarbejde – “ikke kun mellem telegiganterne Ericsson og Nokia.
“Vi er nødt til at stå sammen og ikke bare køre selv, siger han til Dagens Industri.

Altinget Danmark 21. april 2024: Sverigedemokraterna byder Støjberg velkommen i nationalistisk højregruppe
“Sverigedemokraternas spidskandidat, Charlie Weimers, håber at Danmarksdemokraterne kommer med i Europa-Parlamentets nationalkonservative partigruppe, ECR. Begge partier overvejer deres position, hvis ungarske Viktor Orbáns parti kommer ind i gruppen”, skriver Altinget Danmark

Berlingske 21. april 2024: Danmark er »epicentret« i Olsen-banden-agtig plan om tusindvis af milliarder – nogle skal betale en høj pris
”Danmark kan blive hele Europas strømproduktionsområde, der tjener milliarder på at eksportere grøn strøm og brint fra tusindvis af solceller og gigantiske vindmøller. Men prisen bliver høj for dem, der holder af naturens stilhed og grønne marker. Hvis man vil have »Morten Korch-idyl« på landet, kan man glemme alt om grøn omstilling«, siger Dansk Erhverv til Berlingske.

Berlingske 21. april 2024: Der er milliardgevinster ved at nedbryde grænsehindringer på tværs af Øresund
Det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagens administrerende direktør Tue David Bak og Kelolis direktør Peter Lanng Nielsen skriver i en debatartikel i Berlingske om Greater Copenhagens nye analyse, som viser, at genindførelsen af svensk ID-kontrol på tværs af Øresund vil resultere i milliardtab i tabt produktivitet, mens der er milliarder at hente på et fuldt integreret arbejdsmarked på tværs af Øresund. “Nu har vi brug for, at den danske og svenske regering i fællesskab omsætter deres ambitioner til handling. Færdiggør revisionen af Øresundsaftalen, så arbejdsgivere og arbejdstagere ikke bliver straffet for at rekruttere og arbejde på tværs af Øresund”, skriver de.

Sydsvenskan 18. april 2024: Der er milliarder at hente i Øresund
Med henvisning til det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagens analyse, som viser, at genindførelse af ID-kontrol over Øresund vil koste 6,7 milliarder svenske kroner i tabt produktivitet, skriver Sydsvenskan i en leder: “Begrænsning af den frie bevægelighed med grænsekontrol i Øresundsregionen har altid været en dårlig idé, der har fået hård og berettiget kritik fra snart sagt alle kanter: Europa-Kommissionen, Region Skåne, Sydsvenska Handelskammaren, en lang række politikere af alle farver i både Sverige og Danmark – og selvfølgelig almindelige pendlere”. Avisen konkluderer, at “milliarderne kunne rulle ind fra Skåne. Hvis bare tiøren ville falde i Stockholm.”

Tidningen Näringslivet 17. april 2024: Kravet til finansministrene: Stop skattekaosset for pendlere
“Greater Copenhagen ville skabe et fælles og integreret arbejdsmarked for byerne i Øresundsregionen. Men næsten et kvart århundrede efter åbningen af Øresundsbron er både virksomheder og pendlere stadig tvunget til at bruge tid og ressourcer på komplicerede skatteregler. Nu kræver en række aktører – Greater Copenhagen, Sydsvenska Handelskammaren, Lunds Universitet samt Svenskt Näringsliv og deres danske søsterorganisation Dansk Industri – en opdatering af Øresundsaftalen, der indeholder en række særligt udviklede skatteregler for dem, der pendler over Øresund for at arbejde”. Det skriver Tidningen Näringslivet.

Sveriges Radio 6. april 2024: Jens Stoltenberg: “Sverige skal investere mere i infrastruktur”
”Sverige skal investere mere i militær og civil infrastruktur, såsom veje og jernbaner, for at leve op til NATO’s krav til blandt andet transport i vest-østlig retning. Men der er også plads til forbedringer i det svenske sundhedssystem”. Sådan siger Jens Stoltenberg, NATO’s generalsekretær, i et interview med Sveriges Radios Eko-redaktion lørdag.

Mobilitywatch 10. april 2024: En Ring 5 er ikke en forudsætning for udviklingen af Øresundsregionen
Siden 1973 har den danske stat reserveret jord til en transportkorridor, Ring 5, fra Køge op til Taastrup og længere nord for Allerød som forbindelse til Helsingørmotorvejen. Tanken har været at skabe ny kapacitet til at tackle en fremtidig fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør. For nylig opfordrede otte borgmestre rundt omkring i København til, at planerne og jordreserveringerne blev skrottet. I et debatindlæg i Mobilitywatch skriver Erik Østergaard, formand for HH-gruppen (der arbejder for en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør) og administrerende direktør for Danske Vognmænd, at de heller ikke ser noget behov for Ring 5. “For god ordens skyld kan jeg føje til borgmestrenes ærinde, at HH-gruppen ikke ser et behov for en Ring 5-linjeføring på Sjælland som en forudsætning for en videreudvikling af forbindelserne mellem Danmark og Sverige,” skriver han og peger på, at den fælles dansk-svenske analyse af en HH-forbindelse fra 2021 viste, at den kun ville øge trafikken på Helsingørmotorvejen samt den nordlige del af Ring 3 i mindre omfang.

STRING og Helsingborg Kommune 4. april 2024: Ny rapport fremhæver Helsingør-Helsingborg-tunnelens strategiske betydning.
I en rapport skrevet af danske Risk Intelligence fremhæver STRING og Helsingborg Kommune planerne om en tunnel mellem Helsingborg og Helsingør ud fra et militærstrategisk perspektiv. “Den vil styrke NATO’s sammenhængskraft ved at forbedre de logistiske relationer mellem Sverige, Danmark og den bredere alliance, hvilket giver mulighed for hurtigere og sikrere bevægelser af styrker og forsyninger, hvilket er afgørende for kollektivt forsvar og krisestyring,” skriver Risk Intelligence.

(News Øresund

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech2 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige3 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige3 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.