Energi
Otte lande omkring Østersøen er enige om at syvdoble havbaserede vindmølleparker inden 2030
De havbaserede vindmølleparker i Østersøen skal udvides til 19,6 GW i 2030, svarende til en syvdobling. I dag er der 2,8 GW havbaserede vindmøller i Østersøen. Danmark bliver størst i Østersøen med 6,3 GW nye havbaserede vindmøller, mens Sverige sigter efter at nå 0,7 GW. Samtidig vil det grænseoverskridende el-samarbejde blive styrket. Det blev otte Østersølande enige om på tirsdagens energitopmøde. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Eftersom mødet fandt sted i statsministerens embedsbolig Marienborg uden for København, har aftalen fået navnet Marienborg Deklarationen.
Danmark har de mest ambitiøse planer og sigter efter en havvindkapacitet på 6,3 GW efterfulgt af Polen med 5,9 GW og Tyskland med 3,8. De øvrige lande, der har underskrevet erklæringen, er Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Alene den danske udbygning af havvindkapacitet anslås at skabe 50.000 årlige arbejdspladser i anlægsfasen og 73.000 årlige arbejdspladser i vindmøllernes samlede levetid. (News Øresund)
Fakta: To store energiaftaler knyttes til Danmarks nye energi-øer
Marienborg Deklarationen fokuserer på en omfattende udbygning af havbaserede vindmøller i Østersøen, hvor Danmark har besluttet at gøre Bornholm til energiø samt centrum for havbaserede vindmøller i den sydlige Østersø.
Esbjerg Deklarationen blev under lignende omstændigheder underskrevet i slutningen af maj mellem Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I Deklarationen forpligter landene sig til at anlægge havbaserede vindmølleparker i Nordsøen med mindst 65 TW inden 2030 og mindst 150 GW inden 2050.
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
