Følg os på

Energi

Svenske Vattenfall vil satse på små kernekraftsreaktorer

Publiseret

 

På en pressekonference med regeringen og støttepartiet, Sverigedemokraterna, blev det annonceret, at Vattenfall vil investere i små modulære reaktorer (SMR), ved Ringhals, syd for Göteborg. Foto: Ninni Andersson/Regeringskansliet

I den svenske regerings jagt på små modulære kernekraftsreaktorer (SMR) er det statslige energiselskab Vattenfall gået fra 75 potentielle leverandører til to. Projektet skal bringe ny kernekraft til Sverige for første gang i 40 år. Endnu er der ikke truffet en investeringsbeslutning, og selskabet forventer, at nye reaktorer tidligst kan stå klar i 2035. Efter at Socialdemokraterna har åbnet for statslig finansiering, kan der snart være bred politisk enighed i spørgsmålet.

Sveriges regering gik til valg på ny kernekraft og lovede at begynde opførelsen af nye reaktorer inden mandatperioden var slut. Tidligere har det statslige energiselskab Vattenfall oplyst, at man ikke ville kunne træffe en beslutning så hurtigt, skriver SVT. Men i denne uge kom meldingen om, at selskabet ønsker at gå videre med processen. Nu har man udvalgt to leverandører: enten fem reaktorer fra det amerikanske GE Vernova eller tre fra det britiske Rolls-Royce SMR. De forventes at kunne levere omkring 1.500 MW. Til sammenligning stod solkraften sidste år for 4.800 MW.

Stedet, Väröhalvøen syd for Göteborg, er bedst egnet til formålet, skriver Vattenfall i en pressemeddelelse. Det er her, atomkraftværket Ringhals ligger, hvilket giver god adgang til net kapacitet, infrastruktur og kernekraftkompetence. Samtidig vil projektet kræve brug af arealer, der i dag er en del af naturreservatet Biskopshagen.

Der er endnu ikke truffet investeringsbeslutning
Der er endnu ikke bygget nogen SMR i Europa, og teknologien skal tilpasses de svenske forhold. Vattenfall understreger dog, at teknologien er gennemprøvet, og at selskabet både har erfaring med og etablerede leverandørkæder til brændslet.

Vattenfall vil nu indsende en ansøgning om statslig risikodeling og vælge en endelig leverandør. Senere i processen skal der træffes en investeringsbeslutning.

Socialdemokraterna skifter kurs: vil have kernekraft
En af årsagerne til, at udbygningen af ny kernekraft er trukket ud, er ifølge Dagens Nyheter, at erhvervslivet har tøvet, fordi der har manglet en bred politisk aftale på området.

Men i et interview med Dagens Nyheter sagde Socialdemokraternas partileder, Magdalena Andersson, at partiet nu er åbent for statslig støtte til kernekraft, så længe finansieringen gælder alle fossilfrie energiformer.

På en pressekonference udtalte statsminister Ulf Kristersson (M), at han er villig til at drøfte alle energiformer og også er åben for kompromiser.
(News Øresund)

 

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund11 timer ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked12 timer ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund3 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund6 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv6 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige6 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige7 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.