Følg os på

Sverige

SAAB køber Kockums

Publiseret

 

Ubåt-Gotland-och-Södermanla

Det svenske Kockums-værft med aktiviteter i Malmø, Karlskrona og Muskö er blevet solgt til SAAB for et beløb svarende til 275 millioner danske kroner. Foto: Kockums

ThyssenKrupp sælger svensk ubådsværft til SAAB for et overraskende lavt beløb svarende til 275 millioner danske kroner. Dermed er SAAB et skridt tættere på milliardordre på produktion af fremtidens svenske ubåde.

Det svenske Kockums-værft med aktiviteter i Malmø, Karlskrona og Muskö er blevet solgt til SAAB for et beløb svarende til 275 millioner danske kroner. Det oplyser SAAB søndag. Prisen overrasker iagttagere, der havde regnet med, at værftet med dets avancerede teknologi ville indbringe det nuværende ejere, ThyssenKrupps mere end en milliard danske kroner.

Handlen har været ventet siden ThyssenKrupp og SAAB i april kom med en hensigtserklæring om salg af virksomheden ThyssenKrupps Marine Systems, ejer af Kockums-værftet. I sidste uge spidsede forhandlingerne så meget til, at SAAB lod sin aktie suspendere på Stockholmsbørsen, et skridt, der sker forud for en større virksomhedshandel. SAAB oplyser i forbindelse med købet, at man forventer, at handlen ikke væsentlig vil påvirke årets regnskabsresultat

På regeringsplan har ejerskabet til flådeværftet med dets specialistkompetence for produktion af militære overfladefartøjer og ubåde med særlig interesse for de lydsvage Stirlingmotorer haft stor bevågenhed. Sverige har en udstrakt produktion af våben, der foruden ubåde og skibe også omfatter SAAB’s kampfly Gripen samt kanoner og jord-til-luftmissiler fra Bofors. Det svenske forsvar er ved at investere i nye ubåde. For to uger siden bad den svenske materielkommando SAAB om en forundersøgelse af designet til en ny generation af lydløse dræbere i dybet. Ordren havde en værdi af 384 millioner danske kroner og potentielt ni milliarder kroner, hvis ubådene skulle bygges. I en kommentar til telegrambureauet TT udtaler den svenske forsvarsminister Karin Enström (Moderaterne), at handlen styrker de svenske ubådsplaner.

”Dette giver gode forudsætninger for at gennemføre en beslutning som alliaceregeringen har taget om at skaffe to nye ubåde, og satsningerne på at modernisere eksisterende ubåde, lyder det fra forsvarsministeren.

SAAB’s direktør for krigudstyr, Gunilla Fransson arbejdet med at samle det tilkøbte ThyssenKrupps Marine Systems, ejer af Kockums med SAAB’s eksisterende virksomhed går i gang med det samme.

”Integrations- og udviklingsarbejde vil nu begynde for at sikre at virksomheden når sin fulde kapacitet. Det er vigtigt at sikre synergier med SAAB’s nuværende flådeforretning. Denne proces må tage sin tid, men samtidig begynder vi at levere udvikling, vedligehold og produktionsarbejde til det svenske marked,” lyder det fra Gunilla Fransson, chef for forretningsområdet Sikkerhed og Forsvarsløsninger. (News Øresund)

FAKTA: Svensk ubådsfremstilling
Thyssen Krupp Marine Systems AB hed frem til sidste år Kockums og fremstiller ubåde og kampfartøj. Hovedkontoret ligger i Malmø og værftet i Karlskrona samt et underjordisk værft på Muskö i den sydlige skærgård af Stockholm. Virksomheden har omkring 900 ansatte i Sverige. Kockums ubåde udrustes med stirlingmotorer, der gør bådene lydløse under vandet, mens værftet har udviklet en avanceret stealthteknik, der gør kampfartøjerne svære at opdage med hjælp af radar.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern18 timer ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur5 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige5 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation5 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern5 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark5 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur6 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.