Sverige
Et plus på 563 millioner for Malmø kommune i 2015

Engangsindtægter fra blandt andet grundsalg til opførelse af hotel, kongres- og koncerthuset Malmø Live (til venstre i billedet) har bidraget til at Malmø kommune rapporterede et overskud på 563 millioner kroner for 2015. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Fra minus 149 mio. i 2014 til plus 563 mio. svenske kroner i 2015. På trods af omkostningerne til modtagelse af efterårets store flygtningestrøm blev 2015 det bedste regnskabsår for Malmø kommune siden 2009. Det viser kommunens årsrapport.
“Med dette resultat har vi et solidt fundament for fortsatte investeringer i Malmø”, siger Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh til News Øresund.
Hun er omhyggelig med at påpege, at store dele, mere end 500 millioner af overskuddet, kommer fra engangsindtægter fra grundsalg til opførelse af Malmø Live samt tilbagebetaling af forsikringspræmier. Engangsindtægter er ret almindelige og optræder ofte igennem årene i kommunernes regnskaber.
“Vi kan ikke ansætte på baggrund af disse engangsindtægter. Men pengene er vigtige i en tid, hvor vi investerer meget.”
Overskuddet for 2015 betyder, at Malmø slipper for at udarbejde en spareplan for at opfylde lovkravet om at genoprette egenkapitalen efter et underskud i 2014. I stedet kan der afsættes 185 millioner svenske kroner til en resultatudjævningsreserve, der kan bruges de kommende år. Det kan blive nødvendigt. Malmø står over for store udfordringer. Efterårets og vinterens flygtningekrise stiller store krav til at sørge for boliger, skoler og daginstitutioner. Den underliggende befolkningstilvækst har allerede skabt boligmangel. Lokale medier rapporter om lange køer til daginstitutionerne. Sidste år steg antallet af husstande, der modtager økonomisk hjælp med to procent til et gennemsnit på 10.000. Samtidig steg omkostningerne til hjemløse sidste år med 24 procent til 260 millioner svenske kroner. Modtagelsen af flygtninge anslås at have kostet kommunen 130 millioner svenske kroner sidste år. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund11 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
