Dansk-svensk infrastrukturkommission for Greater Copenhagen-regionen foreslås

Der er behov for flere investeringer i infrastrukturen omkring Øresund, og landene skal se ud over de nationale grænser i planlægningen. Det mener regionalpolitikerne, der foreslår en infrastrukturkommission for Greater Copenhagen-regionen med deltagelse af den svenske og danske stat.

Onsdag blev de endelige resultater af Interreg-projektet Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen præsenteret på et digitalt seminar. Behovet for flere investeringer i infrastruktur omkring Øresund var på dagsordenen, og spørgsmålet er ikke nyt.

– Jeg var med i det daværende Øresundskomiteen, og når jeg ser tilbage, må vi ikke være skuffede, for problemerne dengang var stort set de samme som dem, vi kæmper med i dag. Vi har behov for at komme tættere på målstregen og træffe beslutninger,” sagde Evan Lynnerup (V), regionsrådsmedlem for Region Sjælland og bestyrelsesmedlem i Greater Copenhagen Committee, og fortsatte:

– Hvis vi skal have noget nyt og konkret, når vi mødes igen om ti år for at drøfte disse spørgsmål, så er vi nødt til at lægge maksimalt pres på de myndigheder, der skal træffe beslutningerne. Vi er nødt til at oprette et forum.

Staterne er nødt til at se ud over de nationale grænser

Peter Danielsson (M), borgmester i Helsingborg og medlem af Greater Copenhagen Committee, var enig.

– Vores to stater planlægger infrastrukturen hver for sig og fremlægger planer, der er helt nationale. Vi befinder os i midten. Vi skal være endnu tydeligere og endnu mere konkrete med at samle staternes fælles tanker om planlægning. Vi kan presse på for at få nedsat en infrastrukturkommission for The Greater Copenhagen Area, hvor både den svenske og den danske regering er med, sagde han.

De nye nationale infrastrukturplaner, som for nylig blev fremlagt i Danmark og Sverige, er ikke tilstrækkelige, mener han.–

– Vi er nødt til at skelne mellem det, vi selv kan klare, og det, vi har brug for andres hjælp til at klare. Det, vi selv kan klare, kan vi ikke klage over, men samle os omkring for at løse opgaven. Hvor vi har brug for hjælp, skal vi være energiske og meget konkrete i vores lobbyarbejde over for den danske og svenske stat. Desværre er der stadig en del, der skal gøres. Jeg mener, at dette var tydeligt i det svenske lovforslag om infrastruktur, der blev fremlagt i fredags, hvor perspektivet igen er strengt nationalt, og der er kun lidt tekst om den internationale dimension og Femern Bælt-forbindelsen. Det skuffer mig, vi har længe forsøgt at påpege dette. Den danske infrastrukturplan indeholder også nogle urovækkende tegn på, at tog fra Sverige skal vende rundt på en fjernperron på Hovedbanegården. Det er ikke i overensstemmelse med det, vi gør i Greater Copenhagen, sagde Peter Danielsson.

Mikaela Waltersson (M), regionrådsformand i Halland og næstformand for Greater Copenhagen-Committees bestyrelse, efterspørger mere samarbejde og at flere ser spørgsmålene i et større perspektiv.

– Vi skal ikke være bange for at arbejde sammen og løfte andre, det er sådan vi vokser og bliver større. Jeg er lidt skuffet over, at den svenske regering ikke har peget på klarere initiativer. Men de vigtigste investeringer for Halland er ikke i min egen region, men udenfor, så Halland kan vokse. Det er sådan, jeg mener, at vi bør tænke som lande og nationer om dette spørgsmål, sagde hun.

Som News Øresund rapporterede i sidste uge, arbejder Greater Copenhagen Committee på at arrangere et møde mellem infrastrukturministrene inden sommeren.

Øresundsbrons landanlæg og Hovedbanegården i fokus 

Linus Eriksson, administrerende direktør for Øresundsbro Konsortiet, påpegede på konferencen, at der mangler flere beslutninger for at løse flaskehalsene i trafikken over Øresund.

– Vi er enige om behovene, men det kræver en række beslutninger at få det til at ske. Udvidelsen ved Ørestad station er ikke med i den danske plan, men i stedet var der en dark horse i form af et vendespor ved lufthavnens togstation. Togene skal nå frem til hovedbanegården, og at lade passagererne stå af tidligere skaber ikke en attraktiv region. På svensk side er ingen af foranstaltningerne medtaget i planen, sagde han.

I Interreg-projektet Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen har fokus bl.a. været på de investeringer, der er nødvendige for at kunne håndtere trafikstrømmene omkring Øresund. Ifølge undersøgelsen udnyttes to tredjedele af Øresundsbrons kapacitet i øjeblikket, og årsagen er angiveligt begrænsninger i landanlæggene på begge sider af Sundet. Som News Øresund tidligere har rapporteret, anslås foranstaltningerne at koste 9,6 milliarder svenske kroner, og finansieringen foreslås at kunne hentes fra Øresundsbroens overskud. Projektets undersøgelsesarbejde omfatter også forslag om at gennemføre en strategisk analyse af Københavns Hovedbanegård.

– Den danske regering har i sin plan foreslået en forenkling af Hovedbanegården, hvilket naturligvis er en god ting, hvis forenkling ikke er ensbetydende med forringelse. Der er behov for mere kapacitet til at udvikle knudepunktet, så det er forberedt til Femern Bælt-forbindelsen, en Kattegatforbindelse og højhastighedstog fra Stockholm, sagde Sten Hansen, delprojektleder for Et sammenhængende transportsystem.

Interreg-projektet Et sammenhængende transportsystem er blevet gennemført i tre delprojekter, der fokuserer på fremtidig mobilitet og bæredygtighed, strategiske scenarier for jernbanetrafikken og skabelse af et sammenhængende kollektivt transportsystem på tværs af Øresund. Projektet har haft ti partnere, hvor Region Skåne har været projektejer. Den samlede endelige rapport forventes at blive offentliggjort inden for et par uger.

(News Øresund – Jenny Andersson)