Følg os på

Infrastruktur

Pendlertalsmand: køb svensk togkort

Publiseret

 

Granskontroll foto Johan Wessman

Med en voucher på 500 svenske kroner ønsker Skånetrafiken at tilskynde øresundspendlerne til fortsat at vælge toget. I løbet af de første fem uger med ID-kontrol af togpassagerer fra Danmark til Sverige faldt salget af pendlermånedskort (Jojo-kort Period Öresund) med 880 kort, eller 9 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. ID-kontrollen blev indført den 4. januar 2016. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Skånetrafiken tilbyder togpendlerne over Øresund en voucher på 500 svenske kroner som kompensation for den forlængede rejsetid som følge af ID-kontrollen i Københavns Lufthavn. Rejsende, der køber deres pendlermånedskort til togrejser over Øresund hos DSB, vil ikke blive tilbudt en tilsvarende rabat. Det siger DSBs pressetjeneste til TV2.

Talsmand for Pendlerklubben Kystbanen, Michael Randropp, opfordrer nu de danskere, der pendler med toget over Øresund til at undlade at købe deres månedskort hos DSB og i stedet vælge Skånetrafikens Jojo-kort.

”Med rabatordningen er det svenske kort billigere og mere fleksibelt, fordi familiemedlemmer også kan bruge kortet” siger Michael Randropp til Ritzau.

”Vi har tidligere bedt DSB om at kigge på det, men indtil videre er de afventende. Vores anbefaling er, at vores medlemmer skipper DSB-kortet og skifter til det svenske pendlerkort Jojo-kortet” siger Michael Randropp.

Skånetrafiken meddelte onsdag, at de ønsker at give alle togpendlere over Øresund en opmuntring, da de har fået længere rejsetider i forbindelse med ID-kontrollen i Københavns Lufthavn og grænsekontrollen på Hyllie Station. Derfor giver Skånetrafiken alle, der i foråret 2016 har Jojo-kort med Period Öresund (månedskort) eller Student Öresund en mulighed for at få en voucher på 500 svenske kroner. For at få kuponen skal Jojo-kortet registreres på skanetrafiken.se og anvendes inden den 31. maj.

”Vi ved, at ID-kontrollerne rammer vores rejsende. Vi kan ikke påvirke beslutningen om at indføre ID-kontroller, men ønsker at gøre noget for at vise, at vi drager omsorg for vores loyale passagerer” siger Camilla Bunke, salgschef hos Skånetrafiken, i en kommentar.

Til Sydsvenskan oplyser Skånetrafiken at voucheren allerede er sendt til 3.000 indehavere af Jojo-kortet, men at der sælges omkring 7.500 Jojo-kort til rejser over Øresund hver måned. Mere end 90 procent af øresundspendlerne er bosat i Skåne og arbejder på Sjælland oplyser Øresundsinstituttet. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech2 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige3 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige3 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.