Forskning
Lungemedicin kan redde hjertestop-patienter

Pär Ingemar Johansson er uddannet læge på Lund Universitet og har siden 1999 arbejdet på Rigshospitalet i København. Han får 940.000 danske kroner af Region Hovedstaden til et forsøg med behandling af hjertestoppatienter med prostacyclin. (Foto: News Øresund – Peter Mulvany)
Flere kan overleve uden skader, hvis lungemedicin kan redde blodkar hos patienter genoplivet efter hjertestop. Region Hovedstaden giver en lille million til forskerteam på Rigshospitalet, der vil behandle med prostacyclin.
Rigshospitalet vil bruge lungemedicin på patienter genoplivet efter hjertestop i et forsøg, der skal vise, om patienterne overlever med færre skader, når de bliver behandlet med prostacyclin i små mængder. Lægemidlet genopbygger endotel-cellerne i blodkar og anvendes i dag til at mindske blodtrykket i lungekredsløbet. Ny forskning viser, at det også kan bruges på patienter med andre traumer. Nu har professor Pär Ingemar Johansson fået 940.000 kroner (modsvarende 1,1 million svenske kronor) af Region Hovedstaden til at behandle 20 patienter genoplivet efter hjertestop med prostacyclin.
”Det er indlysende, at behandling af endotel-celler kan mindske skader på karvæggen hos patienter genoplivet efter hjertestop,” siger Pär Ingemar Johansson til News Øresund.
Det er kun 30 procent af 3.500 årlige danskere, der overlever at blive genoplivet efter hjertestop uden varige skader. Forskerne på Rigshospitalet har tidligere vist, at behandling med prostacyclin kan mindske celleskaderne hos patienter med en blodprop. Det nye forsøg skal vise, om lægemidlet også kan beskytte blodkarrene ved hjertestop-patienter.
Viser det sig, at teorien holder stik, kan det dog tage op til fem år inden hjertestop-patienter på andre hospitaler bliver behandlet med prostacyclin.
”Hvis vi får data, der understøtter vores ideer skal vi gennem regulatorisk afprøvning,” siger Pär Ingemar Johansson. (News Øresund)
Fakta:
I Sverige overlever kun 500 personer ud af de næsten 10.000, der hvert år hjertestop udenfor et hospital. I Danmark overlever ca. 10 procent af de 3.500 personer, der får hjertestop uden for et hospital.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
