Følg os på

Arbejdsmarked

Lægemiddeljob flytter til udlandet

Publiseret

 

Medicon Valley Årsmøde - dansk og svensk flag(5) bbh

Jobvækst i udlandet. Øresundsregionens lægemiddelvirksomheder skaber job uden for Danmark og Skånes grænser. Bortset fra Novo Nordisk-gruppen bliver næsten alle nye job placeret i udlandet. Foto: News Øresund – Peter Mulvany.

Øresundsregionens medicoselskaber skaber nye job i udlandet på bekostning af hjemlandet. Eneste undtagelse er Novo Nordisk, der er store nok til at rekruttere medarbejdere fra hele verden. Risikoen er at, vigtige vidensjob forsvinder fra Danmark, hvis regionen ikke styrker sin branding overfor højtuddannede jobsøgere i udlandet, advarer Medicon Valley Alliance.

En gennemgang hos de 15 største life science virksomheder i Københavnsområdet og på Sjælland viser, at bortset fra Novo Nordisk-gruppen. bliver mere end ni ud af ti nye job oprettet i udlandet. Sidste år skabte alle andre danske selskaber bortset fra Novo-selskaberne 139 nye job i Danmark og 2.217 nye job i udlandet.

Det er brancheorganisationen Medicon Valley Alliance, der har foretaget gennemgangen. Nogle lægemiddelvirksomheder placerer nye job i udlandet, fordi de etablerer salgskontorer på nye markeder eller outsourcer produktion og produktudvikling til lande med lavere omkostninger. Andre virksomheder placerer også nye job med højt vidensindhold i udlandet.

“Risikoen er, at lægemiddelvirksomhederne også lægger forskning i udlandet. Vi skal gøre noget for at også de mindre og mellemstore virksomheder kan tiltrække højt kvalificerede ansatte,” siger administrerende direktør Stig Jørgensen til News Øresund.

Hos lægemiddelproducenten Lundbeck med hovedsæde i København er medarbejdertallet faldet med 10 personer de seneste to år ud af i alt 1.900 ansatte i Danmark i samspil med et fokus på international tilstedeværelse.

”Udviklingen i medarbejderantallet i Danmark er stort set konstant i perioden fra 2011-2013, mens medarbejderantallet i Lundbeck på globalt plan det seneste år er forøget. Dette er helt i tråd med Lundbecks overordnede strategi om at forstærke sin globale tilstedeværelse. Global tilstedeværelse kræver globale medarbejdere. For eksempel har Lundbeck i de senere år investeret kraftigt i Kina og har nu 240 kommercielle medarbejdere beskæftiget her. Lundbeck har også et forskningscenter og en mindre produktionsenhed i landet,” fortæller pressetalsmand Lars Otto Andersen-Lange til News Øresund.

Medicon Valley Alliance har sammenlignet styrkerne i verdens bedste lægemiddelklynger og fundet de styrker, hvor Øresundsregionen kan tiltrække virksomheder og medarbejdere til regionen.  Det er ikke muligt at slå førende områder som Boston og Californien, men Øresundsregionen kan styrke markedsføringen på det man er bedst til i sammenligning.

“Øresundsregionen er ikke så synlig som vi kunne være på life science området. Vi ligger stadig lidt i tågen, men kan blive en første klasses udfordrer når det gælder tiltrækningskraft på områder som innovation og livskvalitet,” siger Stig Jørgensen. (News Øresund – Peter Mulvany)

FAKTABOKS: Nye medicojob bliver skabt i udlandet
Langt størstedelen af de nye job i den sjællandske og skånske lægemiddel- og life science bliver skabt i udlandet. Det viser en undersøgelse foretaget af brancheorganisationen, Medicon Valley Alliance.

Vækst i medarbejdertal, 2013                               Nye job                                  Nye job
                                                                               (Danmark eller Skåne)          (udlandet)
Danske virksomheder, eksklusiv Novo                       139                                             2217
Novo-gruppen (Novo Nordisk, Novozymes, Xellia) 1352                                            2570
Skånske virksomheder                                                     72                                              110

Kilde: Medicon Valley Alliance

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Femern14 timer ago

Forud for Femern Bælt-tunnelen: Norske Vy bliver det fjerde togselskab, som kører København – Hamborg

Det statsejede norske selskab Vy bliver det fjerde togselskab, der driver ruten København-Hamborg, når de i sommeren 2028 lancerer en...

Infrastruktur4 dage ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige4 dage ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation5 dage ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern5 dage ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark5 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur6 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.