Ny analyse: Københavns Lufthavn skabte 96 milliarder kroner i samfundsøkonomisk gevinst i 2019

Københavns Internationale Lufthavn i Kastrup har stor betydning for samfundsøkonomien i hele den dansk-svenske Greater Copenhagens geografi. Det viser en ny analyse fra den dansk-svenske politiske samarbejdsorganisation af samme navn. I alt genererede den danske lufthavn en samfundsøkonomisk gevinst på, hvad der svarer til 96 milliarder danske kroner i 2019, det sidste år før pandemien. Hovedparten af overskuddet er genereret i Østdanmark. I Skåne og Halland er der skabt en gevinst på 11,5 milliarder danske kroner, og så handler det dels om værdien af tilgængelighed for private og forretningsrejsende, dels om den økonomiske værdi af de 2.600 mennesker, der bor i Skåne, og som pendler til arbejde i lufthavnen og alle de virksomheder, der opererer der.

Analysen viser fire forskellige samfundsøkonomiske effekter fra lufthavnens drift i 2019, året før pandemien. Siden har især oplevelsesindustrien med restauranter, hoteller, events og flyrejser været særligt hårdt ramt af pandemien. Alt i alt viser analysen, at Københavns Lufthavn i 2019 bidrog med, hvad der svarer til 96 mia. kr. til samfundsøkonomien i den dansk-svenske Greater Copenhagens geografi, hvoraf 11,5 mia. kr. tilfalder den svenske side med Region Skåne og Region Halland.

Fra 23.000 ansatte i 2019 til 16.000 i år – nedturen rammer også Øresundspendlingen
De effekter, der er lettest at måle, er de direkte effekter fra de over 23.000 ansatte, som lufthavnen og alle dens virksomheder havde i 2018/2019. Københavns Lufthavn er en af Danmarks største kollektive arbejdspladser fordelt på lufthavnsselskabet selv samt en række andre virksomheder, der arbejder med alt fra restaurant-virksomhed, rengøring og catering til bagagehåndtering og flyselskaber. Under pandemien faldt antallet af ansatte i lufthavnen til cirka 13.000 personer, hvor det her i september 2022 er steget til over 16.000 ansatte. Ifølge analysen er det ikke sikkert, at antallet af ansatte i lufthavnen når op på 23.000 personer igen, selvom alle flypassagerer vender tilbage. Det forklares med “manglende flyafgange på de asiatiske ruter og generelle besparelser i lufthavnen på grund af coronakrisen”. Det betyder også, at antallet af pendlere over Øresund, der arbejder i lufthavnen, ikke forventes at vende tilbage til niveauet fra før pandemien.

Indirekte effekter bidrager med 23 mia. kroner
De indirekte effekter, der måler værdien af arbejdet hos leverandører og andre med tilknytning til lufthavnen, værdiansættes til 10,6 milliarder kroner i hele Greater Copenhagen. De afledte effekter, der relaterer sig til effekterne af medarbejdernes forbrug, og hvor svensk personale i lufthavnen skaber en samfundsøkonomisk effekt i Skåne, skønnes at have udgjort 12,4 milliarder kroner i 2019 for hele den dansk-svenske region.

Katalytiske effekter er store, men vanskelige at måle
Den fjerde måde at måle de socioøkonomiske effekter på kaldes katalytiske effekter og henviser til de omfattende makroeffekter, der opstår fra den nationale og internationale tilgængelighed, som lufthavnen skaber. Det er det område, der er sværest at måle, og som samtidig tegner sig for mere end halvdelen af den samlede samfundsøkonomiske værdi, som lufthavnen bidrager til. Ifølge den empiriske analysemodel, som InterVista udviklede i 2015, giver lufthavnen en katalysatoreffekt på mellem 27 og 54,4 milliarder i 2019, hvor Greater Copenhagen har valgt at bruge den højere værdi.

Grønnere lufthavn – men konkurrenter er hurtigere til at reducere udledningen
Analysen indeholder også en klimadel, hvor det bemærkes, at Københavns Lufthavn har en erklæret vision om at være en af verdens mest miljømæssigt bæredygtige lufthavne. Samtidig viser undersøgelsen, at reduktionen af CO2-udledningen falder hurtigere i lufthavnene i Stockholm (Arlanda), Oslo og Hamborg. Desuden bemærkes det, at fossilfri brændstoffer kan bidrage til at gøre flyrejser grønnere. Det er allerede tilladt at blande 50 pct. grønt brændstof i de fleste flymotorer, og her skriver Greater Copenhagen, at Danmark ikke har noget lovkrav om at blande grønt brændstof, mens Norge har besluttet at gå fra et krav på 0,5 pct. i 2022 til 30 pct. i 2030, og Sverige fra 2 til 30 pct. i 2030. I Danmark er der dog en politisk ambition om at skabe grønt brændstof via såkaldt power-to-x ved hjælp af vindkraft fra den intensive danske udbygning af havvind med to nye energiøer. I partnerskabet Green Fuels for Denmark samarbejder flere store danske virksomheder om at skabe klimaneutrale brændstoffer til køretøjer, skibe og fly. Her er ambitionen at kunne producere 25 pct. af det forventede brændstofforbrug i Københavns Lufthavn i 2030. Statsminister Mette Frederiksen har formuleret et mål om, at danske indenrigsflyvninger skal kunne drives udelukkende på grønt brændstof i 2030. (News Øresund)

Samfundsøkonomiske konsekvenser af Københavns Lufthavn 2019 (mia. DKK)

Samlede effekter
Greater Copenhagen 95,7
heraf Skåne og Halland 11,5

Effekter af den økonomiske aktivitet
Region Hovedstaden 7,8 pct. af BRP
Region Sjælland 4,5 pct. af BRP
Region Skåne 2,5 pct. af BRP
Region Halland 1,5 pct. af BRP

Fordeling af effekter

Direkte effekter
(ansatte i lufthavnen og virksomhederne der)
Greater Copenhagen 18,3
heraf Skåne og Halland 2,1

Indirekte effekter
(leverandører, transportvirksomheder osv.)
Greater Copenhagen 10,6
heraf Skåne og Halland 0,6

Afledte effekter
(medarbejderforbrug)
Greater Copenhagen 12,4
heraf Skåne og Halland 1,4

Katalytiske effekter
(makroeffekter på grund af national og international tilgængelighed)
Greater Copenhagen 54,4
heraf Skåne og Halland 7,4

Kilde: Greater Copenhagen “Københavns Lufthavn – en motor for vækst i Greater Copenhagen”