Stor svensk arbejdsmarkedsreform foreslås – vil koste 11 mia. om året

Det svenske arbejdsmarked er under reformering. Den svenske regering og samarbejdspartierne Centerpartiet og Liberalerna præsenterede forsag til nye regler for arbejdsgivere og arbejdstagere på en pressekonference i mandags. Forslagene bygger på en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og tre statslige undersøgelser har været i gang for at udarbejde forslag til regeringen. Formålet er efter dansk flexicuritymodel at øge fleksibiliteten for arbejdsgiverne at opsige medarbejdere, men samtidig øge støtte til omstilling og kompetenceudvikling hos arbejdstagerne.

 – Dette er den største reform af det svenske arbejdsmarked i moderne tid, sagde arbejdsminister Eva Nordmark (S) på et pressemøde mandag, da forslaget til en ny arbejdslov blev præsenteret. I januar vil der blive iværksat tre undersøgelser af, hvordan arbejdsretten skal reformeres i henhold til det forslag, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om. Målet har været at gøre reglerne mere fleksible for arbejdsgiverne, men også mere sikre for arbejdstagerne. Mandag blev forslagene fra undersøgelserne præsenteret af beskæftigelsesministeren og ordførere fra Miljöpartiet, De Liberalerna og Centerpartiet.

Arbejdstagere får mere støtte til kompetenceudvikling og omskoling

I undersøgelserne foreslås det bl.a., at ansatte på tidsbegrænsede kontrakter skal fastansættes efter et år i stedet for to. Samtidig indføres der en ny ordning for omskoling- og kompetenceudviklingsstøtte, som vil gælde for personer i beskæftigelse og for arbejdstagere, der er blevet afskediget, herunder arbejdstagere, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Der vil blive oprettet en ny organisation i Kammarkollegiet til at yde vejledning, rådgivning og støtte til arbejdstagere, kaldet Kansliet för omställnings- och kompetensstöd.

Arbejdsgiverne vil få lettere ved at afskedige medarbejdere

For at skabe større fleksibilitet for arbejdsgiverne foreslås det, at tre personer skal undtages fra turnusreglerne, som fastsætter, at den sidste ansatte skal gå først, hvis arbejdsgiveren skal afskedige personale. Desuden bliver det lettere at opsige personale. Arbejdsgiveren skal f.eks. ikke længere vurdere, om den ansatte kan ændre sin adfærd, men som udgangspunkt skal arbejdsgiveren fortsat først tilbyde omplacering, før han eller hun afskediges. Hvis der opstår en tvist, behøver arbejdsgiveren ikke at betale løn, mens tvisten er i gang, hvilket gør det billigere at afskedige.

Reformen af arbejdsretten er et resultat af den såkaldte januaraftale, hvor Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna blev enige om 73 punkter for regeringens politik, hvoraf et af dem vedrørte moderniseringen af arbejdsretten. Reformforslagene er baseret på den aftale, der blev indgået mellem Svenskt Näringsliv och Förhandlings- och samverkansrådet PTK, og som Industrifacket Metall og Svenska Kommunalarbetareförbundet tilsluttede sig i december sidste år.

Regeringen vil også undersøge betingelserne for en ny overenskomstbaseret arbejdsløshedsforsikring. Det forventes, at en sådan undersøgelse vil blive igangsat i sommeren 2021.

Undersøgelserne er nu sendt til høring. Det foreslås at lovændringerne træder i kraft den 30. juni 2022, og omkostningerne ved reformerne anslås til 11 milliarder svenske kroner om året.

(News Øresund)