Følg os på

Erhverv

Svensk mediekoncern overvejer at fyre 75 pct. af journalisterne

Publiseret

 

Mittmedia

Mittmedia udgiver 28 dagblade i mellem- og nordsverige.

Den svenske aviskoncern Mittmedia, som ejer 28 dagblade med 860.000 læsere i 63 kommuner, overvejer som en af to alternative strategier at opsige 75 pct. af sine 555 journalister, og gøre dagbladene til gratisaviser og satse på webjournalistik. Det oplyser Dagens Nyheter. Koncernens nye adm. direktør mener dog at der ikke er truffet nogle beslutninger og at det hele mere skal ses som forskellige mulige scenarier.  

Lørdag den 2.juli havde Mittmedia bestyrelsesmøde på Arlanda uden for Stockholm. En ny strategi skulle diskuteres og to alternativer blev præsenteret af daværende adm. direktør Thomas Peterssohn.

Alternativ A indebar at Mittmedia skulle fortsætte den digitale omstilling, men fortsat udgive trykte abonnementsaviser så længe det var for at drage nytte af indtægterne. Alternativ B var mere drastisk og indebar at 75 pct. af koncernens 555 journalister skulle opsiges frem til 2018 og at flere af dagblade skulle nedlægges, eller slås sammen og at de tilbageværende aviser skulle ændres til at gratisaviser, med udgivelse 1-3 gange om ugen.

Adm. direktør Thomas Petersohn anbefalede alternativ A oplyser Dagens Nyheter. Efter bestyrelsesmødet var bestyrelsen enig om at bytte adm. direktør. I stedet udpegedes markeds- og salgschef Per Bowallius til ny adm. direktør. Han var tidigare adm. direktør for det svenske Promedia som blev opkøbt af Mittmedia. Under sin tid på Promedia anbefalede han en model med overgang til gratisaviser.

Mittmedias bestyrelsesformand Jan Friedman, som tiltrådte ved årsskiftet, bekræfter til Dagens Nyheter og til magasinet Journalisten at bestyrelsen blev præsenteret for de to forslag ved bestyrelsesmødet den 2. juli, og at det var bestyrelsen som havde bestilt dem. Ifølge Jan Friedman fandt den tidligere direktørs anbefaling ikke i bestyrelsens smag. Men han oplyser at de desuden ikke syntes at alternativ B var gennemarbejdet nok, og at de nu arbejder på at kortlægge den mere i detaljer, herunder når det gælder de digitale satsninger. Under den tidligere ledelse har Mittmedia gjort sig kendte som en af de aviskoncerner i Sverige, som har satset mest på en overgang mod digital publicering.

Senere har Mittmedias nye adm. direktør Per Bowallius sagt til magasinet Journalisten, at der ikke findes nogen beslutning, ej heller noget skarpt forslag til en ny strategi. Han mener at det skal opfattes som en del af forskellige scenarier som koncernen arbejder efter.

Mittmedia udgiver 28 dagblade i mellem- og nordsverige, herunder Gefle Dagblad, VLT i Västerås, Sundsvalls Tidning og Nerikes Allehanda.

Efter at Dagens Nyheter publicerede nyheden om forslaget, med store nedskæringer og omlægning til gratisaviser og webjournalistik, er der startet en ny mediedebat der tager spørgsmålet om den svenske lokaljournalistik er truet op.

I maj blev det kendt at den Göteborgsbaserede aviskoncern Stampen trues af konkurs og derfor har søgt om rekonstruktion, og at man tidligere i denne uge har begæret en forlængelse af rekonstruktionstiden.
Stampen har en skattegæld på cirka 500 millioner svenske kroner og vil have at de opprioriterede kreditorer går med til at eftergive 75 pct. af gælden for at aviskoncernen, som blandt andet udgiver Göteborgs-Posten, skal kunne overleve. (News Øresund)

Læs mere: En af Sveriges største aviskoncerner under rekonstruktion

 

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund1 uge ago

Øresundsbroen fortsætter med at slå trafikrekorder – kraftig stigning i antallet af tyske fritidsrejsende

Trafikken over Øresundsbron går bedre, end selv dens adm. direktør Linus Eriksson havde forventet. Under broens 25-års jubilæum sidste år...

Cleantech1 måned ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark1 måned ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige1 måned ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv1 måned ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige1 måned ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige1 måned ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.