Danskernes indkomst er steget markant – især i København

Indkomststigningen i København har været mere end dobbelt så markant som landsgennemsnittet mellem 2014 og 2024. Det fremgår af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og deres chefanalytiker advarer nu om en fremtidig polarisering mellem by- og landområder, hvis udviklingen fortsætter.

På nationalt plan har den typiske dansker i perioden mellem 2014 og 2024 set sin indkomst vokse med 8,7 pct. efter skat og inflation. Men bag dette tal er der store forskelle. Af landets 98 kommuner er kun 21, næsten udelukkende i hovedstadsområdet, vokset hurtigere end landsgennemsnittet.

Københavns Kommune topper listen med en vækst på 21,5 pct. Det er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at den gennemsnitlige københavners indkomst i 2014 efter skat og inflation var lidt over 11 pct. lavere end på landsniveau. 10  år senere er kløften næsten blevet udslettet. Det er altså ikke en velhavende by, som er blevet endnu rigere, men en klart kovending, hvor København er rykket op ad indkomstskalaen i et tempo, som ingen anden dansk kommune kommer i nærheden af.

– Hvis det fortsætter i yderligere 10 år, vil der opstå en større geografisk skævvridning, hvor hovedstadsområdet vil opleve en koncentration af højindkomstgrupper, mens resten af landet, og især de landlige kommuner, vil sakke bagud, siger chefanalytiker Sune Caspersen til Berlingske.

Vidensjob skaber kløfter

Væksten forklares hovedsageligt med, at vellønnede job i finanssektoren og i store virksomheder som Novo Nordisk og Mærsk i de senere år har været koncentreret i København. Som følge heraf er byens andel af vellønnede indbyggere i alderen 30 til 65 år ifølge rapporten steget. De omkringliggende kommuner har også haft gavn af udviklingen. På Frederiksberg samt i Hvidovre og Rødovre har indkomststigningen mellem 2014 og 2024 for eksempel været langt over 10 pct. Alle 10 kommuner med den højeste indkomststigning i perioden ligger i eller i nærheden af hovedstadsområdet.

Årsagen til Caspersens bekymring skal imidlertid findes i bunden af listen; noget, som han mener kan true den danske sammenhængskraft. Der er øer og landkommuner, hvor indkomststigningen har været betydeligt langsommere.
(News Øresund)