Sverige
Nye cifre: Lavest befolkningstilvækst i Sverige siden 2000
I årets tre kvartaler steg befolkningstilvæksten i Sverige med 21.750 mennesker. Det er bundniveau siden 2000, viser tal fra statistikmyndigheden SCB, som udkom tidligere på ugen. Det gradvise fald i tilvæksten beror på, at der fødes færre børn og at flere mennesker udvandrer – dog var antallet af udvandrere i de seneste tre kvartaler det laveste sammenlignet med 2023 og 2024. På landsplan oplevede 11 län en tilbagegang, men Skåne er et af de steder, der har oplevet en øgning i befolkningstilvæksten, navnlig Malmø med godt 2.500 personer flere ud af cirka 4.500 personer i hele Skåne.
Antallet af fødte har været en faldende tendens de senere år, og i år fortsætter udviklingen. Der var nemlig over 600 færre fødte på landsplan for perioden januar til september 2025 sammenlignet med samme periode året før.
Emigrationen har ligget på et højt niveau de seneste tre år end tidligere, dog viser de nyeste tal, at den i år har aftaget med cirka 9.000 personer sammenlignet med samme periode i 2024. I 2023 begyndte den svenske skattemyndighed, Skatteverket, arbejdet med at afmelde personer i folkeregisteret, der ikke længere er bosiddende i Sverige, men som fortsat var registreret, skriver SCB.
Der er også sket et fald i indvandringen på godt 18.700 personer i hele Sverige i år sammenlignet med perioden sidste år. Næsten 31.000 personer flyttede til Skåne fra det øvrige Sverige og udlandet.
Sveriges tre største byer, Stockholm, Göteborg og Malmø, står for næsten halvdelen af befolkningstilvæksten i de tre kvartaler i 2025, godt 10.000 mennesker. I Skåne er befolkningen øget i de fleste kommuner. Kun i seks kommuner er indbyggertallet blevet mindre. De tre byer, der har oplevet den højeste øgning i indbyggertallet, er Malmø (+2.491), Lund (+834) og Helsingborg (+778).
(News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
